Aalborg Kommunes Sundhedspris 2012 4 september, 2012 | 05:43 Arkiv Af Chefredaktør - Vagthavende Aalborg Kommunes Sundhedsprisen gik i 2012 til Tornhøjskolen, Kvarterets Hus og Bislev Mejeri Der var en forventningsfuld og rigtig god stemning omkring scenen på C.W. Obels Plads fredag 31. august. Og det var med god grund, for midt i festlighederne omkring Aalborg i Rødt, blev årets Sundhedspris uddelt af konstitueret Rådmand Hans Henrik Henriksen. Prisen blev givet til 3 glade finalister, som var på pladsen sammen med kolleger, venner og familie for at modtage og fejre begivenheden. Prisen er opdelt i 3 præmier: • Guldprisen på kr. 25.000,- gik til Tornhøjskolen for deres store ihærdige indsats med at sætte sundheden på dagsordenen i skole, DUS og lokalområdet • Sølvprisen på kr. 15.000,- gik til Kvarterets Hus, Sundby-Hvorup Boligselskab, som har arbejdet intensivt med den lokale svømmeklub om at etablere svømning for kvinder med anden etniske baggrund end dansk • Bronzeprisen på kr. 10.000 gik til Bislev Mejeri, som har arbejdet intensivt med medarbejdernes sundhed. Viceskoleleder fra Tornhøjskolen Henrik Mühlbach er rigtig glad for Guldprisen, og han taler på alles vegne, når han siger: ”Vi har altid været stolte over de ting, vi har lavet, og et skulderklap som det her, fortæller os, at andre også synes, vi gør det godt, og med prisen i hånden får vi energi og lyst til at udbygge og gøre endnu mere”. Prisvindere med blik for ulighed i sundhed Det er 5. gang prisen uddeles, og temaet for prisen er forskellig hvert år. I år kunne man komme i betragtning, hvis man i særlig grad har arbejdet med den sociale ulighed i sundhed. Rådmand Hans Henrik Henriksen siger: ”Prisen i år er særlig vigtig, da temaet Social Ulighed i Sundhed handler om hele sundhedsområdet. Vi ved, fra utallige undersøgelser, at sundheden ikke er lige fordelt blandt borgerne. Det har stor betydning for din sundhed, hvis du har en lang eller kort uddannelser, om du står udenfor arbejdsmarkedet eller om du har en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er det meget vigtigt, at vi har blik for, at vores indsatser og aktiviteter favner alle, og ikke kun de, der har ressourcerne og kan selv ” Begrundelser De 3 prisvindere har alle har haft blik for uligheden og har med deres indsatser været med til at rykke og flytte på sundheden i den rigtige retning. Bronzevinderne fra Bislev Mejeri har arbejdet intensivt med medarbejdernes sundhed. Mejeriet deltog i et sundhedsprojekt iværksat af 3F, og har bl.a. fået lavet sundhedstjek blandt medarbejderne, og har på baggrund heraf sat gang i et væld af aktiviteter. Aktiviteterne har medvirket til, at det sunde valg er blevet en del af hverdagen. Sølvvinderne fra Kvarterets Hus, Sundby-Hvorup Boligselskab har arbejdet vedholdende med den lokale svømmeklub om at etablere svømning for etniske kvinder. Indsatsen fra Kvarterets Hus har medvirket til at give svømmeklubben mod på, at sætte et integrationshold for kvinder på svømmeprogrammet. Guldvinderne fra Tornhøjskolen får prisen for deres store ihærdighed, hvormed det er lykkedes skolen og DUSSEN at sætte sundheden på dagsordenen ikke blot på skolen overfor elever og ansatte, men også ved at inddrage og samarbejde med det lokale foreningsliv og for at bevæge sig ud i lokalområdet og sætte fokus på sundheden i Aalborg Øst. Fakta om Sundhedsprisen Sundhedsprisen er blevet givet siden 2008. • Prisen gives for en ekstraordinær og særlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til KRAM faktorerne. • Indsatsen skal være til gavn for borgernes sundhed i Aalborg Kommune • Prismodtagerne skal have direkte borgerkontakt • Indsatsen skal have fokus på alkohol Sundhedsindsatsen skal være model for andre virksomheder, institutioner eller foreninger I de tidligere år har der primært været fokus på KRAM faktorerne Kost, Røg, Alkohol og Motion Del | Af Chefredaktør - Vagthavende Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder