Nyt mobilabonnement rammer børnenes behov

3 september, 2012 | 06:45
Arkiv

 

Arkiv

Pris og tryghed er i højsædet for forældrene, når børn skal have deres første mobil, viser en ny undersøgelse. Telenor lancerer nu det første mobilabonnement, der er skræddersyet til mobildebutanter.
Den første mobiltelefon er en stor begivenhed for både børn og deres forældre. Men hvor skal man starte? Hvilken telefon og hvilket abonnement skal man vælge? Og hvor meget taletid har en otte-ni-årig egentlig brug for? Telenor lancerer nu børne-mobilabonnementet Lillenor, der rummer præcis, hvad børn har brug for, når de får deres første mobil.
Det vrimler med tilbud og mobilløsninger på markedet i dag, men langt størstedelen af dem er reelt alt for dyre og omfattende i forhold til børnenes behov. Derfor har Telenor kortlagt børnenes faktiske forbrug og skræddersyet det nye børneabonnement efter det.
”Vi har undersøgt, hvor meget tale, sms og surf, børn typisk har brug for, når de får deres første mobiltelefon, og sammensat børneabonnementet efter det. Dermed får børnefamilierne lige præcis det, de har brug for – og ikke mere end det. Det, synes vi, er god rådgivning,” siger Mattias Ringqvist, Markedsdirektør Privat i Telenor.
Mobil med indbygget tryghed
Det er blevet til børneabonnementet Lillenor, der rummer 30 minutters tale, 300 sms’er og 300 MB surf til en pris på 50 kr. om måneden.
Dermed kan forældrene til de små ’mobildebutanter’ godt ånde lettede op. En undersøgelse fra Userneeds viser nemlig, at det netop er pris og tryghed, der er det vigtigste for forældrene, når de skal vælge den første mobiltelefon til deres børn. Otte ud af ti forældre peger på prisen som det afgørende, når de skal vælge abonnement til deres børn, mens hver tredje lægger vægt på muligheden for forbrugskontrol og for at spærre for voksenindhold.
”Mange forældre vil gerne sikre sig mod ubehagelige overraskelser ved at børnesikre mobilen og sætte loft over forbruget, så det har vi naturligvis også integreret i Lillenor som muligheder, forældrene kan vælge til. På den måde er Lillenor et abonnement med indbygget tryghed,” siger Mattias Ringqvist.
Kom ned i butikken og få gode råd
Telenor-butikker landet over står klar til at tage imod både børn og deres forældre, der er interesserede i at høre mere om det nye børneabonnement. Her kan familierne få gode råd om børn og mobiltelefoner, og både små og store pilfingre kan få mulighed for at prøve børnevenlige mobiltelefoner.
Læs mere og find din nærmeste butik på telenor.dk.
Fakta om Lillenor
• Lillenor er Telenors nye børneabonnement, der indeholder præcis det, de typiske børnefamilier har brug for – og ikke mere.
• Lillenor består af 30 min. tale, 300 sms’er og 300 MB surf til en fast pris på 50 kr. om måneden. Børnene ringer i øvrigt gratis til andre Telenor-numre.
• Samtidig giver Lillenor mulighed for at købe en børnevenlig smartphone til en pris på 50 kr. om måneden. Der er frit valg mellem tre forskellige modeller.
• Lillenor giver mulighed for at sætte loft over forbruget og børnesikre telefonen mod køb af voksenindhold eller dyre spil. Forældrene skal aktivt vælge det til.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder