Svøm over Limfjorden – lovligt

29 august, 2012 | 05:55

 
Mange har drømt om at svømme over Limfjorden. Under normale omstændigheder er det hverken forsvarligt eller tilladt, men Limfjordskrydseren gør det muligt – lørdag den 1. september kl. 12.50.
 
Du kan vælge mellem 2 ruter til Limfjordskrydseren – den direkte på 600 m og den lange på 1500 m. Rammerne plejer at være perfekte; over 1.000 tilskuere på både syd- og nordsiden, gode strømforhold og en vandtemperatur omkring de 20 grader.
Limfjordskrydseren har eksisteret siden 2006 og er nu Jyllands største svømmeevent. I 2006 v ar der 150 svømmere, som stillede til start – sidste år hoppede hele 300 i fjorden.
 
Svømmeprøve skal bestås
Arrangementet bliver afholdt efter Dansk Svømmeunions regler for arrangementer i åbent vand. For at kunne deltage, skal du være fyldt 16 år og have et godt helbred. Desuden skal du aflægge 1.000 meter svømmeprøve inden 25. august 2012. Du kan tage svømmeprøven i Svømmeland.
 
Hvis du stiller op på den lange distance, kan Limfjordens strømforhold være en udfordring. Af sikkerhedsmæssige årsager skal du derfor have svømmet de første 1.000 meter inden for 30 minutter for at få lov til at fuldføre distancen.
 
Du får udleveret en badehætte med nummer, som du er forpligtet til at bruge under arrangementet.
 
 
Tilmelding: Deltagelse kræver forudgående tilmelding på nedenstående adresse, hvor du også kan læse mere: http://www.svoem.org/Discipliner/Aabent-vand/Enkelt/?id=61
 
Arrangører: Nørresundby Idrætscenter – Svømmeland, Dansk Svømmeunion, Aalborg Svømmeklub og Svømmeklubben Nord
 

Del |

Relaterede nyheder

Mest læste nyheder

Seneste nyheder