Vindmøller skal ind i byerne

27 august, 2012 | 08:44

Med et dristigt hotelprojekt udfordrer en nyuddannet ingeniør den normale praksis med at placere vindmøller længst muligt fra bebyggede områder. Vindmøllerne skal i stedet helt ind i byerne og integreres i arkitekturen.
 
Selv om hendes forslag går mod strømmen, er det ifølge den 25-årige lettisk-fødte Zane Biseniece blot en fordel, at mange bekymrer sig om de problemer, vindmøller kan give i form af støj og andre gener:
– Det giver et godt udgangspunkt for at udvikle og vende ulemperne til fordele. Danmark har rigtig gode vindforhold, og det ville være ærgerligt ikke at udnytte dem til at lave vindenergi, for der er et kæmpe potentiale. Man kan godt have vindmøller i byerne og samtidig sørge for gode livsvilkår for beboerne. Min målsætning med projektet er at vise, at vindmøller ikke er til gene. De kan bruges meget effektivt som et formgivende element, siger hun.
I projektet, som Zane Biseniece har høstet topkarakteren tolv for, har hun foreslået at placere et moderne hotel med indbyggede vindmøller tæt ved Aalborg Lufthavn. Læs mere på aau.dk
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder