Aalborg Kommune stiller skarpt på menneskerettigheder 24 august, 2012 | 06:45 Arkiv Af Chefredaktør - Vagthavende Institut for Menneskerettigheder har i forbindelse med instituttets 25 års jubilæum valgt at sætte fokus på menneskerettigheder i det nære og lokale gennem kampagnen ’Forskel på folk’ i samarbejde med tre kommuner: København, Aarhus og Aalborg. Med bl.a. gadeteater, rollespil og en kunstudstilling stilles der skarpt på menneskerettighederne i Aalborg, hvor aalborgenserne i august-september inviteres til en snak om menneskerettigheder og de udfordringer, de oplever i deres hverdag. – Vi ønsker at sætte menneskerettigheder på dagsordenen i en uformel og tilgængelig form og indlede en dialog med borgerne i Aalborg – uanset alder – på gaden, museer, i skolen og aftenskolerne, forklarer rådmand i Skole- og Kulturforvaltningen Anne-Dorte Krog i den forbindelse. Dialog om menneskerettighedssituationen i Danmark Selvom menneskerettighedssituationen i Danmark på mange områder er uproblematisk, er der stadig forhold, der kræver opmærksomhed. Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i foråret en status-rapport om menneskerettighedssituationen i Danmark. Rapporten udpeger områder, hvor Danmark kan styrke indsatsen. Bl.a. i forhold til børns rettigheder, frihedsberøvelse, menneskehandel og diskriminati-on er der plads til forbedringer. – De fleste vil nok opleve menneskerettighedssituationen i Danmark som uproblematisk, sammenlignet med mange andre lande. Det er rigtigt, men der er også sager der viser, at forholdene for en række ud-satte grupper, eksempelvis børn, kan forbedres, og områder, hvor arbejdet med at sikre menneskerettig-hederne kan styrkes, siger Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder. Kampagnen ’Forskel på folk’ Institut for Menneskerettigheder ønsker med kampagnen at høre folkets stemme. Institut for Menneske-rettigheder og Aalborg Kommune har valgt at sætte fokus på menneskerettighederne med start i uge 35. Der er er fri entré til alle aktiviteter i Aalborg i forbindelse med kampagnen: Kunstudstillingen ”Forskel på Folk” på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg fra 29. august – 16. september Statsminister for en dag. Teltaktivitet på Nytorv v/Sparekassen. Til ”Aalborg i Rødt” den 30. august, hvor du inviteres til at prøve debatspillet ”Statsminister for en dag” Gadeteater. Oplev tankevækkende gadeteater i Aalborgs gader den 31. august under ”Aalborg i rødt”. Det Hem’lige Teater har sammensat overraskende happenings om menneskerettigheder Skolebesøg med undervisning i børns rettigheder. 10/9 V. Hassing Skole, 11/9 Gug Skole, 12/9 Ung Aalborg Uddannelsescenter og 13/9 Seminarieskolen Debatarrangement – Den inkluderende skole – i samarbejde med Fokus Folkeoplysning. Arrangementet holdes 12. september 2012 – kl. 15-17 i Byrådssalen, Aalborg Filmfestivalen ’60seconds’: Er en årlig kortfilmskonkurrence, i 2012 med temaet ”Human Rights”. Ifølge aftale med NT og Aalborg+ vises kortfilmene i både busserne og på tv-kanalen i uge 35-37 Del | Af Chefredaktør - Vagthavende Tilbage