Offentlige køkkener kan tjene penge på skrald

21 august, 2012 | 05:24
Presse

 

Der er mange millioner at spare, hvis de offentlige køkkener bliver bedre til at mindske madspildet. Nu fokuserer en konference på, hvad køkkenerne kan gøre for at mindske madspildet.Mellem fem og syv milliarder kroner eller godt en tusindkroneseddel fra hver eneste dansker fra spæd til ældre. Så mange penge bruger offentlige storkøkkener på fødevarer om året alene til indkøb af råvarer. Alligevel er der forbavsende lidt kontrol med mængden af mad, der bliver smidt ud, og det koster skatteyderne milliarder af kroner – penge som i stedet kunne bruges til behandling af patienter eller mere personale i de offentlige institutioner, og der er masser af penge at spare.
 
– Teoretisk er der et besparingspotentiale på mellem 30 og 40 procent af den indkøbte mængde, hvis vi kunne fjerne det totale madspild. I praksis er det imidlertid en kompleks proces, fordi der skal tages hensyn til både kulturelle og sundhedsmæssige krav samt politisk besluttede produktions-, distributions- og serveringssystemer. Men hvis vi skal kunne reducere mængden, skal vi i fremtiden være langt bedre til at monitorere, hvor meget mad vi smider ud og bruge disse data i vores planlægning, fortæller Bent Egberg Mikkelsen, der som professor ved Aalborg Universitets forskningsgruppe AAU-MENU blandt andet forsker i reduktion af madspild fra storkøkkener.
 
Madspildet skal mindskes, og derfor arrangerer Aalborg Universitet nu sammen med Aalborg Sygehus og Kost & Ernæringsforbundet og en række andre samarbejdspartnere konferencen ”Stort køkken – Stort madspild?”, hvor der skal diskuteres, hvordan madspildet kan reduceres. Talere på konferencen er blandt andre Birgitte Escherich fra Kostkompagniet, Selina Juul fra Stop Spild Af Mad med flere. Bent Egberg Mikkelsen har sammen med de Ph.d.-studerende Kwabena Ofie og Dwi Budiningsari allerede forslag til, hvad der kan gøres eksempelvis på sygehusene.
 
– Her har vi allerede de nødvendige data om patienterne, og hvilken type mad de har behov for. Nu skal vi bare lave et system, der kobler tingene sammen på en enkel måde, så køkkenerne mere præcist får at vide, hvad der skal sendes ud til afdelingerne. Vi kan med moderne IT-teknik sågar udnytte viden om den enkelte patients præferencer. Hvis man ikke kan lide broccoli, så er der jo en ret stor risiko for, at den havner yderst på tallerknen og i så fald ryger den jo alligevel i skraldespanden til skade for både tegnebog og miljø. Produktion af fødevarer er jo en betydelig belastning for miljøet, så der er også en klimagevinst at hente ved at mindske madspildet, fortæller Bent Egberg Mikkelsen.
 
Og det er på tide, at der bliver gjort noget.
– I juni 2011 udformede miljøministeren ”Charter om Mindre Madspild”, som skulle få virksomheder og organisationer, heriblandt også storkøkkenerne, til at sætte fokus på at reducere mængden af mad, der ryger i skraldespanden, men siden er der sket meget lidt på storkøkkenområdet. Men nu skal det være. Det er på tide, at vi bruger vores knappe ressourcer på patienter, børn og ældre frem for at hælde milliarder af kroner i skraldespanden. Mulighederne for at mindske madspildet er der, og dem glæder jeg mig til at drøfte på konferencen og få forslagene ført ud i livet til glæde for alle danskere, siger Bent Egberg Mikkelsen.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder