Nordjyske kunstnere inviterer indenfor

21 august, 2012 | 09:57
Presse

 
Der er masser at se frem til på kunstfronten, når KUNSTNORD Åbne Atelierdøre 2012 åbner på Trekanten – bibliotek & kulturhus. I år sker det med fredag 24. august med 19 nordjyske kunstnere på deltagerlisten.
 
Som altid er der spændende udstillere at stifte bekendtskab indenfor både maleri, skulptur, kera-mik, glaskunst, collage og strik. I år kan man som noget nyt se bronzeskulpturer af Lene Purkær Stefansen. Desuden præsenterer de kunstnere, der har udstillet før, selvfølgelig masser af nye kreationer og inspirationskilder. Fælles for alle deltagerne er, at de arbejder seriøst med kunsten i alle dens udtryksformer.
 
Til ferniseringen på Trekanten vil billedkunstner Niels Sloth holde åbningstalen. Niels Sloth er Indehaver af Galleri Artbreak Hotel i Aalborg.
 
Allerede i weekenden efter ferniseringen kan man gå på opdagelse i det nordjyske kunstlandskab. For på udstillingen på Trekanten præsenterer kunstnerne sig bare med få udvalgte værker, med det formål at lokke gæsterne ud og besøge værksteder og gallerier. Det kan man så i weekenden 25. og 26. august, hvor dørene er åbne for dem, der vil lure kunstnerne kunsten af. Der er besøgstid både lørdag og søndag mellem kl. 10 – 17. Den fælles udstilling på Trekanten har åbent i samme tidsrum og kan beses frem til torsdag 30. august.
 
Åbne Atelierdøre er en landsdækkende begivenhed. I Aalborg står Trekanten for arrangementet. Sidste år var der op mod 1000 besøgende til udstillingen på Trekanten, og kunstnerne fik næsten lige så mange gæster på besøg i værkstederne i løbet af bare en enkelt weekend. På den måde er Åbne Atelierdøre blevet et flot udstillingsvindue for kunstneriske talenter i Nordjylland.
 
Kunstnerne præsenterer sig på nutidig vis på hjemmesiden www.kunstnord.dk. I forbindelse med udstillingen kan man få en trykt vejviser til turen ud på galleribesøg.
 
 
 
Følgende kunstnere deltager i KUNSTNORD Åbne Atelierdøre 2012:
 
Anna Marie Sørensen
Anne-Mette Weinreich
Anny Svendsen
Bent Knudsen
Elisabeth Abildsten Bøgh
Gerda Dalsgaard
Gitte Kalstrup
Hanne Hjortnæs
Hovard Borggaard
Johanne Pallisgaard
Laila Carlsen
Lars Stender
Laura Cecilie Christensen
Leif Grønhøj
Lene Purkær Stefansen
Lisbeth Gjørtz Fast
Margrethe Christensen
Poul Christensen
Trine Ottosen
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder