Udvikling i Gudum, Gudumholm og Gudumlund

17 august, 2012 | 09:28
Arkiv

 

 
Kick-off møde for projekt ”Udvikling i din by” for Gudum, Gudumholm og Gudumlund afholdes 22. august og indleder projekt ”Udvikling i din by”, som er et tilbud om hjælp til at lave en lokal udviklingsplan for byens udviklingsønsker og ideer.
 
Gang i udviklingen i Gudum, Gudumholm og Gudumlund!
Nu er der kick-off møde for projekt ”Udvikling i din by” for Gudum, Gudumholm og Gudumlund. Mødet holdes 22. august og indleder projekt ”Udvikling i din by”, som er et tilbud til landsbyer i Aalborg Kommune om hjælp til at lave en lokal udviklingsplan for byens udviklingsønsker og ideer.
 
En lokal udviklingsplan
En lokal udviklingsplan kan bruges til at skabe en fælles forståelse af byens muligheder og udfordringer samt hvilke initiativer, der skal til for at sikre en fortsat positiv udvikling.
I 2012 er det byerne Gudum, Gudumlund og Gudumholm, der har mulighed for at deltage i projektet.
 
Fungerende rådmand Hans-Henrik Henriksen indleder den 22. august, og derefter følger oplæg om de lokale udviklingsplaner samt oplæg om området før og nu blandt andet af byrådsmedlem Kristian Schnoor og Peter Mikkelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen Til slut nedsættes de grupper, der i samarbejde med kommunens landdistriktskonsulenter skal planlægge arbejdet med udviklingsplanerne i de enkelte byer. Processen foregår i efteråret 2012, og det forventes, at udviklingsplanerne er færdige først i 2013.
 
Sådan gør vi
Det er byens borgere, der bestemmer, hvad udviklingsplanen i den enkelte by skal indeholde – og alle har mulighed for at være med! En lokal styregruppe står for at koordinere processen – men derudover er alle arrangementer og aktiviteter åbne for alle interesserede.
En lokal udviklingsplan er byens og borgernes eget dokument – men byen er ikke alene om at lave arbejdet.
Hver by får tilknyttet en konsulent fra landdistriktsgruppen, som hjælper med at tilrettelægge processen og som står for at gennemføre aktiviteter som fx byvandringer, swot-analyse, fremtidsværksteder mv.
Derudover vil en følgegruppe af fagfolk fra kommunens forvaltninger være behjælpelig med at levere informationer om byen og med at koordinere og kvalificere de projektforslag, som kommer frem.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder