Effektiv dialog med borgerne

17 august, 2012 | 12:38
Presse

 

Et hurtigt svar på en borgerhenvendelse på Aalborg Kommunes Facebook-side har ført til massiv national omtale af Aalborg Kommune for vores effektive brug af det sociale medie.
 
Sagen handler om en henvendelse fra Susanne V. Christiansen, som på vores Facebook-side spurgte, om det var muligt at få en opkørsel til en cykelsti i Nyhavnsgade, “således at min cykel bliver fri for den skarpe kant.” Senere får hun svar på Facebook om, at der vil blive lavet en lille asfaltrampe, så det bliver lettere at komme op på cykelstien.
 
I aftes lavede TV AVISEN et indslag med titlen “Effektiv dialog med borgerne,” hvor Ib Potter, der er konsulent i online markedsføring og online marketing chef for Co3, betegner indsatsen fra Aalborg Kommune som “fantastisk”.
 
Susanne V. Christiansen, der stod bag indlægget, er også yderst tilfreds.
– Jeg synes, at det er flot, det Aalborg Kommune har gjort. Nu er “Susannes” rampe kommet, siger hun til TV Avisen.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder