FINALE FEST med den største produktion nogensinde

16 august, 2012 | 13:00
Presse

I morgen sker det: NIK & JAY, BURHAN G og KATO slår alle rekorder i Skovdalen.
 
Skovrock runder sommeren af med et gigantisk 3 – dobbelt finale party med den største produktion til dato i Skovdalen!
 
Ikke mindre end 6 store sættevogne proppet med lyd, lys og sceneudstyr, og over70 musikere og teknikere er på pladsi morgen i Skovdalen, når Skovrock fyrer deres hidtil største koncertbrag af.
 
3 af Danmarks absolut største og varmeste navne NIK & JAY, KATO og BURHAN G mødes og indbyder til non-stop party i den grønne skov, og flere tusinde har allerede sagt ja tak og sikret sig billetter til festen.
 
Med totalt udsolgt til både Runrig, John Fogerty og Kim Larsen og mange tusinde gæster til Magtens Korridorer, Johnny Madsen og Lars Lilholt Band har Skovrock allerede haft besøg af over 23.000 glade gæster i den grønne skov, så Skovrock blev igen i år en kæmpe succes, både for publikum.
Men også for de mange lokale sportsklubber og godgørende foreninger der nyder godt af det store overskud:
Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær, Brydeklubben Jyden, Gug Badminton, Triton Badminton, KFUM idræt, Aalborg Sportsdykkerklub, Vejgård Boldklub med flere.
 
 
 
 
Fredag 17. aug.
NIK & JAY, KATO og BURHAN G
17 august inviterer Skovrock til party i den grønne skov med 3 navne, der hver for sig kan spille hits på hits og sætte gang i den helt store fest NIK & JAY, KATO og BURHAN G.
Der er varslet fest hvber gang Nik & Jay indtager scenen. De er en af dansk pops største successer gennem tiderne med mere end 400.000 solgte albums siden starten i 2002. Der har altid været stil over drengene og på deres shows, så der venter garanteret noget helt specielt når Skovrock for første gang præsenterer dem. De vil sikkert spiller numre fra det seneste album, ”Engle Eller Dæmoner”, måske fodboldlandholdets EM-sang og selvfølgelig deres gamle hits, men hey baby uanset hvad de spiller – det er Nik & Jay – det bliver fedt!
BURHAN G – sangeren med den overlegne stemmeføring er udråbt til dansk pops og R&B’s største håb. Resultaterne taler næsten også for sig selv. En stor, medrivende og udsolgt koncert i Multisalen 21. april, adskillige awards, og tusindvis af solgte albums og downloads.
Der hersker ingen tvivl om, at KATO har indtaget tronen som Danmarks DJ nr. 1. Han har over en årrække opnået kultstatus på klubberne, og sidste år gjorde han så sit store indtog på de danske radiostationer. Kurven har været konstant opadgående, men Kato ser ingen grundt til at stoppe her… Så der er dømt fuld fest fremad, når KATO rykker ud og vælter danskerne her til sommer. Han har indspillet hits med flere store navne, og ofte venner med på scenen.
 
Skovrock i Skovdalen
Forsalg 295 incl. gebyr
 
Indgangene åbnes kl. 17
Kl. 17.30 starter opvarmningsbandet TAG
Derefter BURHAN G, så KATO og til sidst NIK & JAY
Slut ca. kl. 23.30!
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder