Mads Mensah Larsen på tre-årig kontrakt

15 august, 2012 | 07:01
Arkiv

Vi har indgået en tre-årig kontrakt med et af dansk håndbolds største talenter, Mads Mensah Larsen, 21 år i søndags, fortæller Jan Larsen fra Aalborg Håndbold. Han er skiftet med omgående virkning og ser sammen med resten af holdet frem til de sidste træningskampe, bl.a. fredag 17. august i Kiel mod SG Flensburg-Handewitt og THW Kiel, fortsætter Jan Larsen
 
Vi er stolte over, at det er lykkedes os at sikre os en af dansk håndbolds største talenter i skarp konkurrence med danske og udenlandske topklubber. Han tilfører vort hold en ekstra dimension med sin hurtighed og skudstyrke, og med ham på holdet understreger vi vores ambition om at spille med i den absolutte top i ligaen.
 
Nordjysk Elhandel forlænger som hovedsponsor
Energiselskabet Nordjysk Elhandel er også hovedsponsor for os i den kommende sæson. Den nye aftale betyder, at Nordjysk Elhandel er hovedsponsor for sjette sæson i træk.
 
Vi ser frem til at bygge videre på det solide fundament, der er skabt i samarbejdet de seneste fem sæsoner, og vi ser forlængelsen som udtryk for tilfredshed hos begge parter, afslutter Jan Larsen
 
Køb sæsonkort og spar 40 pct – gratis til Super Cup
Om kun to uger spiller vi til Super Cup, og kampene i ligaen begynder. Du har fortsat mulighed for at sikre dig et sæsonkort med fast plads til alle vores hjemmekampe. Prisen er 1.500 kr, hvilket svarer til 40 procent i rabat – og oveni giver kortet dig gratis adgang til kampen om sæsonens første titel i danske herrehåndbold – Super Cup, der spilles i Gigantium Arena tirsdag 28. august kl. 18.45 – Aalborg Håndbold – Bjerringbro-Silkeborg.
Du kan købe dit sæsonkort ved at gå ind på www.aalborghaandbold.dk og klikke på “billet”.
 
Første kamp i ligaen er onsdag 5. september kl. 19.30 på hjemmebane mod Skive fH, og lørdag 8. september kl. 14.30 møder vi Skjern Håndbold i Gigantium Isarena. Du kan se hele kampprogrammet på www.aalborghaandbold.dk/kampe
 
Lørdag 1. september kl. 16.00 spiller vi en meget vigtig kamp i Holstebro – 1/8-finale i pokalturneringen mod Team Tvis Holstebro.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder