Indstil sygehusafdeling til Patienternes Pris

15 august, 2012 | 09:02
Arkiv

 

Patienterne Pris er blevet en tradition. Den skal nu uddeles for tredje år i træk. I 2011 var de glade modtagere Tværfagligt Smertecenter, i 2010 var det Skagen Gigt- og Rygcenter, og nu er en ny indstillingsrunde i gang.
 
Patienter og pårørende kan indstille, hvem der skal modtage Patienternes Pris i 2012. Der kan indstilles hele året, men der kommer flest i perioden lige op til 1. oktober, hvor indstillingerne bliver vurderet.
 
Glade for prisen
Patienternes talerør, Sundhedsbrugerrådet, er ansvarlig for uddelingen af prisen:
 
– Vi kan mærke, at både patienter, pårørende og afdelingerne er glade for prisen. For patienter og pårørende er det en god måde, at rose og sige tak for en god behandling. Og for afdelingen, er bare det at blive foreslået til prisen en anerkendelse i sig selv. . Vi er glade for samtlige indstillinger, for vi mener, at de gode historier kan være med til at skabe endnu større tilfredshed på sygehusafdelingerne, siger Henning Olsen, formand for Sundhedsbrugerrådet.
 
Prisen blev stiftet i 2010 netop med det formål at give de mange tilfredse patienter mulighed for at udtrykke deres tilfredshed.
 
– Sidste år kom der 204 indstillinger fordelt på 82 afdelinger, og vi håber da, at endnu flere hører om prisen og har lyst til indstille en afdeling i år. Det er en god motivationsfaktor for at fortsætte og udvikle det gode arbejde, der bliver gjort på sygehusene, siger Henning Olsen, formand for Sundhedsbrugerrådet.
 
Godt initiativ
Vinderne i 2011 synes, at det er et rigtig godt initiativ, at Sundhedsbrugerrådet hvert år uddeler Patienternes Pris:
 
– Vi er meget glade for og stolte af at have modtaget prisen, og vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra patienterne. De siger, at vi fortjener det. Og vi tager den gerne igen, siger Anders Schou Olesen, leder af Tværfagligt Smertecenter.
 
Patienter kan indstille en sygehusafdeling på www.patienternespris.rn.dk
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder