MATINÉ MED WIDOR i Budolfi Kirke 10 august, 2012 | 07:00 Foto: Billedarkiv Af Chefredaktør - Vagthavende Lørdagsmatinéen i Budolfi kirke den 11. august, kl. 12.15 er lagt i hænderne på to af Aalborgs dygtige musikere, organisten Marianne Haldrup og fløjtenisten Ide Bylin Bundgaard. Marianne Haldrup er organist- og kantoruddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og i dag ansat i Hasseris kirke, hvor hun leder kirkens tre børne- og ungdomskor. Haldrup spiller 3 satser fra franskmanden Widors 5. Orgelsymfoni, bl.a. den berømte Toccata, som har været et yndet stykke bryllupsmusik siden (dengang) prinsesse Margrethe og prins Henriks bryllup i 1967. Med sig har hun fløjtenisten Ide Bylin Bundgaard, fast assistent i Aalborg Symfoniorkester og aktiv i talrige andre musiksammenhænge. Sammen indleder de koncerten med Widors Suite for fløjte og orgel. Der er fri entre Del | Af Chefredaktør - Vagthavende Tilbage