Nye unge talenter udfolder sig hos galleri KIRK

9 august, 2012 | 08:24

WHAT’S UP! – Lørdag d. 11. august kl. 11-13 på Galleri Kirk, Danmarksgade 8
 
Så starter galleri KIRK den nye sæson up med en udstilling, hvor nye unge talenter får en chance for at vise, hvad de kan I galleriet.
 
Der er her tale om en stor blanding af både danske og udenlandske kunstnere, dog med hovedvægt på det unge spirende danske kunstnermiljø.
 
Der vil hermed også være en stor vifte af varierede stilarter præsenteret, hvor kunstnerne er udvalgt ud fra en vurdering af, at der her er tale om kunstnere med talent, kant og noget på hjertet og dermed også med potentiale for en fremtidig karriere.
Samtidig rammer de en tendens i tiden, hvormed man med udstillingen, også kan få en fornemmelse af, hvad der sker i det unge kunstnermiljø netop nu.
 
I kraft af at der her er tale om kunstnere, som er i starten af deres karrierer, vil der hermed også være mulighed for at gøre sig små kunstkup, da priserne på værkerne endnu ikke er begyndt at stige, men ligger på et forholdsvis lavt niveau.
 
De deltagende kunstnere på udstillingen er bl.a.:
 
 
Rune Christensen f. 1981, audidakt kunster med en 6 års baggrund som grafitti maler og street artist bl.a. i Vancouver.
 
 
Jamie Linley f. 1982 i England, Selvlært kunstner med fokus på et ofte drømmende surrealistisk stadie med mange paralleller.
 
Kim Espersen, uddannet fra kunstskolen Spektrum samt kunsthøjskolen i Holbæk.
 
I hans værkerne tages udgangspunkt i egne bristede illusioner, mareridt, drømme eller barndommens uafgrænsede fantasier med et lille tvist af noget udefinerbart søgende.
 
Signe Anne Bjerre f. 1974, autodidakt kunstner med fokus på det historiefortællende maleri. Hun har løbende udstillinger på gallerier, kunstforeninger og udsmykninger i offentlige rum.
 
 
Udstillingen åbner nu på lørdag den 11/8 – kl. 11-13, dog uden en traditionel fernisering, men hvor der som altid bydes på en spændende snak om kunsten og lidt godt til ganen.
 
 
Udstillingsperiode: d. 11.8 – 21.8
Åbningstider:
tir.-fre. kl. 13-17.30
lør. 11-13
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder