Arkiv
Arkiv
 
Elbiloperatøren CLEVER indvier i samarbejde med Friis Aalborg Citycenter hele tre nye offentlige ladestandere til elbiler i Aalborg i næste uge. Indvielsen foregår i Friis Aalborg Citycenter mandag den 25. juni 2012, samtidig med, at 10 nye testpiloter fra Aalborg Kommune får overdraget deres elbil.
 
De tre nye ladestandere i Aalborg kommer til at indgå i CLEVERs landsdækkende netværk af offentlige ladestandere bestående af mere end 70 offentligt tilgængelige ladestandere – heraf 23 hurtiglade-stationer, hvor man på 20 – 30 minutter kan lade sin elbil op. Adm. direktør Lars Bording fra CLEVER fortæller, ”at ambitionen er, at have 300 ladestandere og 60 hurtiglade-stationer, på plads i hele landet inden udgangen af 2012, så el-bilisterne får let ved at pendle regionalt og komme rundt i landet.”
Rasmus Prehn sætter strøm til en elbil
 
Åbningen foretages af trafikpolitisk ordfører Rasmus Prehn (MF socialdemokraterne) og sker samtidig med, at han og en række nye testpiloter i Aalborg Kommune, som en del af CLEVERs landsdækkende projekt Test-en-elbil, overtager en række elbiler for en tre måneders periode. Test-en-elbil er Europas største elbil-projekt og støttet af partnere i erhvervslivet, samt Trafikstyrelsen og Energistyrelsen, som alle samarbejder om at blive klogere på elbilens betydning i det danske samfund.
 
Adm. direktør i CLEVER Lars Bording fortæller; “Vi er utrolig glade for samarbejdet med Friis, og for at kunne tilbyde elbil-bilisterne muligheden for at lade elbilen op, mens de handler. Friis går foran og viser deres kunder, at de er klar til den nye teknologi, ved at tilbyde sine kunder mulighed for opladning af elbilen. Det giver kunderne mulighed for at udnytte tiden optimalt.
 
I Aalborg Kommune har det toårige projekt Test-en-elbil nu kørt i lidt over et år, og projektet er delvist gennemført ved hjælp af medfinansiering fra EU’s ARCHIMEDES projekt. Sekretariatsleder Jens Mogensen fra Aalborg Kommunes ARCHIMEDES projekt er i denne sammenhæng godt tilfreds med Friis’s fokus på el-biler: ”Jo flere muligheder der er for at få opladet elbilen i det offentlige rum desto mere attraktivt bliver det at anskaffe sig en elbil. Elbilerne støjer og forurener mindre og er en vigtig del af at skabe en grøn storby,” siger han.
 
“Vi er glade for, at kunne tilbyde vores kunder, der kører i elbil, at de kan lade bilen op, mens de handler. Flere og flere mennesker kører i elbil, og vi tror på markedet for elbiler vokser de kommende år, så selvfølgelig skal disse kunder have mulighed for at lade bilen op, mens de besøger os hos Friis,” fortæller Center Manager, Mille Schou Toft.
Program for dagen:
 
Friis Aalborg Citycenter, mandag d. 25. juni 2012 kl. 16.00 – 18.30
Adressen er Nytorv 27, 9000 Aalborg
 
16.00 – 16.20 Registrering i kantinen ved centeradministrationen
16.20 – 16.25 Velkommen v/Susanne Paulsen, Friis Aalborg Citycenter
16.25 – 16.30 Velkommen v/Jens Mogensen, Aalborg Kommune
16.30 – 16.45 Tidligere testpiloter fortæller om erfaringer med sol og vind i kombination med elbilen
16.45 – 17.30 Præsentation for testpiloterne om kørsel i elbil v/Kenneth Jørgensen, CLEVER
17.30 – 17.50 Indvielse af de tre ladestandere i Friis Aalborg Citycenter v/Rasmus Prehn, MF Socialdemokraterne
17.50 – 18.30 Overdragelse af elbiler til testpiloterne v/Kenneth Jørgensen, CLEVER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

Guide til kælkebakker i Aalborg: De syv bedste og mest interessante

Tema: Nordjylland dækket i sne I disse dage er Nordjylland dækket i…

Voldsomt snevejr i Nordjylland – fortæl os om din oplevelse med snestormen

Snestorm i Nordjylland – hele regionen er hårdt ramt Det er nok…

Mette Bugge: “Vi har opbakning fra myndigheder, kommunen og alle andre til, at der igen bliver karneval, så det kan jeg fuldt og fast love, der gør”

Karneval i Aalborg fylder rundt Til sommer vil Aalborg Karneval løbe af…

Har du undret dig over hvorfor du ikke må bruge de nedgravede containere i Fyensgade? Læs om hvorfor her

Rundt omkring i Aalborg er det ikke er særsyn efterhånden, at se…

Er du glad for en hotdog? Her kan du få den længste af slagsen

Hvis du er som de fleste Nordjyder, så elsker du sikkert en…

Nordjylland er dækket i sne – aktiviteter for hele familien

Weekend = afslapning for hele familien Nu hvor Nordjylland er dækket i…

Jacob Risgaards investeringer bærer frugt: Sådan vil han investere pengene

Risgaards holding  selskab viser største overskud nogensinde. Efter skat er trukket fra har han tjent 122…

Oversigt over smitten i Aalborg: Sådan går det

I modsætning til smitten på landsplan, så har de daglige smittetal for…

Dyre kvadratmeterpriser: Nørresundby er blevet populært

Flere og flere boligsøgende er begyndt at få øjnene op for hvilke…