TURBOWEEKEND på Studenterhusey

22 juni, 2012 | 09:07

SCHOOL’S OUT for summer!
TURBOWEEKEND + REPTILE YOUTH + GET YOUR GUN – lørdag den 23. juni, kl. 20.00 – gratis adgang
 
Sommerferien står for døren og det fejrer vi med et brag af en udendørs koncert på Gammel Torv.
Solskin, god musik, gratis entré og SOMMERFERIE
Til at spille sommeren ind har vi sikret os nogle af Danmarks suverænt bedste live bands.
 
Turboweekend behøver næppe nærmere præsentation, men lad os da for en god ordens skyld tage en smule fra deres imponerende CV. De debuterede i 2007 med albummet “Night Shift”, der blandt andet rummede radiohittet “Into You”. Fulgte det op i 2009 med albummet “Ghost of a Chance”, der blandt andet indeholdt singlen “Trouble Is”, som i december 2010 fik en GAFFA-Pris som Årets Danske Hit 2010. Sangen udkom også i et remix af Tiësto. I 2011 modtog Turboweekend en Danish Music Award som Årets Livenavn.
 
Reptile Youth er et af de få danske bands, der kan give Turboweekend kamp til stregen, når det kommer til at give helt fantastiske live koncerter. Uden at have så meget som en udgivelse bag sig, opnåede Reptile Youth kultstatus for deres forrygende live shows. Dette bragte dem bl.a. på Gaffas ”De bliver store i 2012” liste med begrundelsen ”Reptile Youth har masser af hitpotentielle sange i ærmerne og buksebenene, og live kommer de i bogstaveligste forstand langt ud over scenekanten.” De første to singler er på gaden nu – og både ”Speeddance” og ”Black Swan Born White” er tjekkede techoorgier af harske synth, guitarsmadder og punkbas – der lover mere end godt for det album der skulle komme i løbet af efteråret,
 
Get Your Gun er Nordjyllands repræsentant på scenen denne aften. Allerede kort tid efter dannelsen i 2008 begyndte rygterne at løbe om dette fantastiske bands fra den yderste provins. Musikken henter inspiration i 60’ernes New Yorker scene, 80’ernes postpunk, b-filmens surf-noir og elektrisk americana. Første singlen ”Death Rattle/Ghost of Scandinavia” fra 2011 fik massivt airplay på danske radiostationer, og gav Get Your Gun en plads på DR P6 Beats top ti over de mest spændende danske bands.
 
Efter koncerterne på Gammel Torv er der After Party på Studenterhuset hvor DJ Carsten Holm vender dansevenlig skiver i caféen, mens det legesyge pop band Bodebrixen giver koncert i salen.
 
Arrangeret i samarbejde med Aalborg Events.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder