Bronzeskulpturer og Malerier på Galleri Molevit i Skagen

22 juni, 2012 | 08:04

 

De to kunstneres værker skaber en meget fin symbiose, der supplerer hinanden og alt i alt skaber en harmonisk og spændende udstilling. Hvor beskueren fornemmer kunstnernes passion for, at udtrykke sig i glæde,- glæde over livet,- glæde over landskabet. Udstillingen slutter søndag den 24. juni kl. 18.00
 
 
 
I Galleri Molevit på Jens Klarups Vej i Skagen er der mulighed for et gensyn med Billedkunstneren Kirsten Hjortlund og Billedhugger Lene Purkær Stefansen. Kirsten udstiller sine malerier og Lene sine Bronzeskulpturer i galleriet i denne periode.
 
Kirsten Hjortlund viser i år i to uger nye ekspressive malerier, hvor man fornemmer kunstnerens glæde over landskabet ved Vestkysten og i Danmark i særdeleshed, men der vises også malerier i andre genrer.
For kunstneren lever motiverne i billederne videre, også efter arbejdsprocessen i atelieret, og derfor
frigiver Kirsten Hjortlund ofte først sine malerier til salg et stykke tid efter. Billederne må ikke være
ligegyldige, men gøre en forskel, mener kunstneren, og dette arbejdes der målrettet ud fra i hvert eneste
motiv. Til gengæld falder mange af malerierne også ofte i smag langt ud over landets grænser, og fra sidste
års udstilling blev der da også sendt malerier ud i verden til bl.a. New York.
Redaktøren af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie; Tom Jørgensen har om
Kirsten Hjortlunds malerier udtalt:
”De vide åbne horisonter, hvor lyset ustandseligt skifter karakter alt efter vejrlig
og årstidernes gang. Og ovenover bevæger skyerne sig i dramatiske formationer,
formørkes, for så atter at bryde op og tillade sollyset at brede sig nedover i det
ganske landskab. Der er fart over feltet.
Selv i det flade Danmark.”
Det er femte sæson Kirsten Hjortlund udstiller i Galleri Molevit i Skagen. Hun har haft den glæde at mange
malerier er solgt til, og nu hænger i selve Skagen. Kirsten er repræsenteret på flere slotte i Sønderjylland,
og hos private landet rundt. Hun er meget glad for at udstille samt samle inspiration til sine kommende
arbejder på ”Toppen af Danmark”. Se mere på WWW.K-HJORTLUND.DK
Lene Purkær Stefansen viser sine bronzeskulpturer , vinpropper og smykker. Skulpturerne, afspejler en kærlighed til livet. Bronzeskulpturer, der udtrykker livets små og store begivenheder, med livets lyse sider, men også de mørke og mere finurlige udtryk finder vej og tager kyndigt form under Lenes hånd . Temaerne er oftest det følelsesmæssige samspil mellem mennesker, familien og børn.
Inspirationen, der ligger til grund for skulpturerne, skabes oftest af egne oplevelser og tanker, der ikke gør udtrykket mindre intenst.
 
”Hele mennesker er vi først nå vi oplever og formår, at håndtere både de lyse og de mørke sider, som livet bringer. Hele mennesker, der er i balance, en balance skabt når vi krydser små og store ujævnheder på livets vej”. citat Lene Purkær Stefansen.
 
”Bronze er et utroligt facinerende materiale, der sætter fantasien i gang”, siger Lene
”Temaerne jeg anvender er ofte det følelsesmæssige samspil mellem mennesker, familien og børn – Inspirationen kommer fra oplevelser i hverdagen. Det kan f.eks. være noget en person har sagt. Noget der har sat min fantasi i spil. Noget der danner indre billeder. Jeg forestiller mig, hvordan det kunne se ud, jeg laver skitser, tegner løs og pludselig begynder der at danne sig nye billeder, som så igen bliver til billeder af en skulptur jeg kan gå i gang med at modellere. Det er en proces, der er svær at forklare. Ofte sker det intuitivt.”
 
Eksempelvis vinpropper fra kunstner Lene Purkær Stefansen er skabt med personligt præg, de har skulpturnavne som,” Et kvikt hoved”, ”livsnyderen”, ”De kærlige” og ”sammen holder vi balancen” m.m. Vinproppen er støbt i bronze, en gummiring sørger for, at proppen slutter tæt i flasken. Med vinproppen følger en holder, som også er støbt i bronze. Når vinproppen ikke er ibrug kan den stå i holderen, som en lille bronzeskulptur. De efterhånden 21 forskellige vinpropper har navne efter deres personlighed,
” Livsnyderen i glæde”, ” Kun til kanten”, ” De omsorgsfulde”, ”Den Glade”, ”Den Sørgmodige,”Den Tænkende” o.s.v.
 
Lene Purkær Stefansen har udstillet over hele landet, og solgt skulpturer og skabt priser til virksomheder som De gule sider, Nykredit, Team Online, Pfizer, Falck , Falck Foundation, Patienthotellet Shagall o.m.fl.
Og solgt skulpturer der er så langt væk som USA, Australien og New Zeeland.
Senest er Prisen til Verdens bedte Håndboldspiller, både den Mandlige og den Kvindelige udført af Lene
Se mere om Lene Purkær Stefansen på www.lenepurkaer.dk
 
 
Udstillingen har åben alle dage kl. 11-18.
 
Publikum inviteres til en lille forfriskning kl. 13 – 18 Lørdag den 23. juni, hvor begge kunstnere er tilstede og glæder sig til at hilse på publikum.
 
 
 
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder