Kunstdetektiv regner falsknerier ud

19 juni, 2012 | 06:15
Presse

Hvis du står med et maleri, og du er lidt i tvivl om, om billedet er ægte, hvem vil du så gå til for at få hjælp? En kunsthistoriker, måske? Eller en malerikonservator? Måske en kunstekspert i et auktionshus? Tja, det kan være tre gode muligheder, men der er også en fjerde mulighed, og det er nok en faggruppe, som nok de færreste forbinder med kunstsvindel, nemlig matematikere.
 
I Asger Jorn-afsnittet på Kunsten i Aalborg orienterer Robert Jacobsen pressen om sin ph.d.-afhandling.
 
Men kunstsvindel er lige netop, hvad Robert Jacobsen fra Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet beskæftiger sig med i sin ph.d.-afhandling, som han har forsvaret for nyligt.
 
Han har med udgangspunkt i malerier af den danske maler Asger Jorn og den hollandske maler Pieter Brueghel den Ældre udviklet et program, der vil kunne afsløre, om et maleri virkelig er malet af en af de to malere eller om det er en forfalskning.
 
Robert Jacobsen har haft adgang til såvel dokumenterede falske som dokumenterede ægte malerier af de to malere, og ud fra det materiale har han identificeret en række karakteristika ved såvel de falske som de ægte malerier. De karakteristika har Robert Jacobsen kombineret med matematik og statistik til at lave et program, der kan analysere et billede og vurdere, om billedet er ægte eller et falskneri.
 
– Karakteristikaene er eksempelvis penselstrøgene, og hvordan de afsluttes. Forsøger en falskner at efterligne dem, bliver penselstrøgene gerne lidt hakkede, fuldstændig som når man forsøger at efterligne en andens underskrift, og det vil programmet kunne hjælpe med at afsløre, siger Robert Jacobsen.
Fra kunst til sygehus
 
Der er tidligere lavet andre programmer, der med hjælp fra matematik skal kunne afsløre, om et billede er ægte eller falsk, men dette program er mere avanceret.
 
– Nogle programmer kan eksempelvis kun analysere penselstrøg i tre retninger, vertikalt, horisontalt og diagonalt, mens andre mere avancerede programmer kan håndtere penselstrøg i seks retninger. I mit program kan jeg selv bestemme, hvor mange retninger programment skal analysere, og det giver en højere detaljeringsgrad og større nøjagtighed, siger Robert Jacobsen, som til brug i sin afhandling har fået adgang til billeder på Museum Jorn i Silkeborg og på Statens Museum for Kunst.
 
Erfaringerne og metoderne fra kunstanalyseringsprojektet vil også kunne bruges i andre sammenhænge.
 
– Så snart der skal laves en eller anden form for genkendelse, kan det være relevant. En mulighed kunne eventuelt være på Facebook, når der skal ”tagges ” billeder, hvor programmet måske vil kunne genkende personer, der allerede er tagget andre steder. Og jeg vil også kunne bruge mange erfaringer fra dette projekt i mit kommende projekt, hvor jeg med hjælp fra matematikken vil gøre mit til at finde ud af, om der er hurtigere måder at vurdere kvaliteten af billeder fra MR-scanninger på. Det handler især om undersøge kanterne i billederne for at se, om billederne er skarpe. Lykkes det projekt, vil arbejdet med at vurdere MR-skanninger kunne foretages hurtigere til glæde for patienterne på sygehusene, siger Robert Jacobsen.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder