Koncert i Klosterkirken fredag den 15. juni kl. 16.00

13 juni, 2012 | 05:41
Per Theill-Lauritsen

 

Musikglade familier med sangglade børn opfordres til at tage hinanden i hånden og gå til koncert fredag den 15. juni kl. 16.00. Her er der nemlig chance for at høre Budolfi Kirkes Spire- og Børnekor, der ved en koncert i Klosterkirken giver prøver på, hvad korene har lært i denne sæson.
Domkirkens tilbud til børn og unge er åbent for alle med lyst til at lære at bruge sangstemmen og til at synge i kor. Spirekoret optager medlemmer fra 0. til 3. klasse og børnekoret optager medlemmer fra 4. til 9. klasse.
Ved koncerten fredag den 15/6 synges et blandet repertorie, som både indeholder sakral og verdslig musik. Der vil være noget med fart og tempo og også stille indadvendte sange. De unge sangere dirigeres af Annette Bo Nielsen og ledsages af Johannes Rodh på klaver og orgel. Saxofonisten Pia Munch medvirker både sammen med korene og som solist.
Koncerten er gratis og åben for alle. Man finder vej til Klosterkirken ved at gå igennem klosterets gård med indgang fra C.W. Obels Plads.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder