Nye idrætsinitiativer sætter flere i bevægelse

12 juni, 2012 | 05:30
Ishockey
Arkiv

I 2009 satte Aalborg og seks andre modelkommuner 66 nye forsøg i gang for at få flere til at bevæge sig mere. Og forsøget lykkedes – flere borgere er blevet aktive gennem breddeidrætsindsatsen.
Nye idrætsinitiativer sætter flere i bevægelse
 
I 2009 satte Aalborg og seks andre kommuner 66 nye forsøg i gang for at få flere borgere til at bevæge sig mere.
 
Forsøget lykkedes. Cirka 6.-8.000 af kommunens borgere er blevet aktive gennem breddeidrætsindsatsen. Samtidig har de syv modelkommuner opbygget konkrete erfaringer med, hvad der skal til for at få flere borgere i fysisk aktivitet. 11. juni præsenteres to års læring i en rapport på en slutkonference i Gentofte. Målet er at dele viden om og inspirere hele landet, så endnu flere danskere deltager i breddeidrætten.
Fyrtårne for idérig udbredelse af breddeidrætten
 
“Jeg dyrker langt mere motion, efter jeg er blevet medlem af Sport2Go,- det er et super fleksibelt tilbud.” Lene – 15 år
 
“Det er fedt, at man kan dyrke karate, selv om man bor helt herude på landet, det får I hvert fald mig til at være mere aktiv.” Tobias, 19 år
 
De syv breddeidrætskommuners 66 nye idrætsprojekter indeholder mange personlige forvandlingshistorier. Men det er også historien om, hvordan et øget fokus på breddeidrætsområdet og nye samarbejdsformer kan gøre en forskel. Og den historie er temaet for breddeidrætskonferencen i dag 11. juni med deltagelse af bl.a. kulturministeren.
 
Projektet er støttet af Kulturministeriet og Nordea Fonden hver med 10 mio. kr.
 
Kulturminister Uffe Elbæk siger:
“Det er vigtigt, at vi lader os inspirere, når de syv breddeidrætskommuner har afprøvet deres projekter, og deler deres erfaringer med os andre. Projekterne har været successer for de syv kommuner, hvor 95 procent af projekterne forventes at blive videreført, og hvor mange borgere har fået mere bevægelse ind i hverdagen. Jeg håber, at andre kommuner kan finde inspiration til lignende indsatser.”
 
Mogens Hugo, Nordea Fondens bestyrelsesformand siger:
“Vi håber, at erfaringerne fra de syv breddeidrætskommuner vil være start-skuddet til en markant og målrettet indsats på breddeidræt i alle kommuner over hele landet mange år fremover. Vi håber, at indsatsen medvirker til at flere danskere får en sundere hverdag med glæde og livslyst.”
 
Rådmand Anne-Dorte Krog fra Aalborg Kommune udtaler:
“Vi kan se, at vores indsats har båret frugt. Mange er blevet mere aktive, end de var før. Vi har da også valgt, at næsten alle projekter skal videreføres. Jeg er stolt over at kunne sige, at vi ikke bare lavede en indsats for idrætten i de to år projektet forløb, men at Aalborg Kommune er og også fremover vil være breddeidrætskommune med stort B.”
Ny rapport med evaluering og konkrete anbefalinger
 
På konferencen 11. juni 2012 i Ordruphallen bliver landets kommuner og idrætsorganisationer præsenteret for evalueringsrapport udarbejdet af et konsulentteam fra TSE Consulting og DAMVAD. Rapporten viser bl.a., at alle idrætsinitiativerne er gennemført, at 95 procent af dem forventes at fortsætte, og at projektet allerede har givet inspiration til over 3/4 af landets øvrige kommuner.
 
Rapporten kan ses her
Baggrund: Om projektet breddeidrætskommuner
 
I 2009 iværksatte Kulturministeriet og Nordea Fonden et fælles projekt om bredde-idrætskommuner. Med i alt 20 mio. kr. i støtte blev der udpeget syv breddeidrætskom-mune til at afprøve en række idrætsinitiativer. Formålet med initiativet var at opsamle erfaringer, som kan bruges af og inspirere andre danske kommuner til at styrke og ud-vikle deres indsats for at få flere danskere til at dyrke breddeidræt.
 
De 7 breddeidrætskommuner er Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg. Samlet investerede de 7 kommuner i alt 26,5 mio. kr. i nye idræts-initiativer ud over de 20 mio. kr., som Kulturministeriet og Nordea Fonden har støttet projekterne med.

Del |

Relaterede nyheder

Mest læste nyheder

Seneste nyheder