Mere biodiesel i bybusserne i Aalborg

12 juni, 2012 | 05:26
Arkiv

Denne sommer er bybusserne i Aalborg endnu mere bæredygtige end ellers. Arriva, City Trafik, NT og Aalborg kommune har nemlig aftalt at fordoble den mængde biodiesel, der blandes i bybussernes brændstof.
 
Som et forøg har 50 bybusser siden oktober 2010 kørt på en diesel, hvor der er iblandet 10% biodiesel, fremstillet af animalsk affald, som f.x. slagteri affald. Forsøget er gået så godt, at man nu fra maj til oktober fordobler tilsætningen af den miljøvenlige biodiesel.
 
Ved at bruge brændstof lavet af affald, har bybusserne sparet ca. 270.000 liter almindelig diesel siden oktober 2010. Hermed har bybusserne medvirket til at strække vore begrænsede lagre af olie lidt længere. Det har også samtidigt betydet, at atmosfæren er blevet sparet for udledning af 710 tons CO2 , som ellers ville være frigjort fra den fossile olie.
 
Når busserne ikke kører på ren biodiesel, skyldes det dels, at det ikke er teknisk mulig på grund af temperaturegenskaberne i denne biodiesel, dels at biodieselen stadig er markant dyrere end den almindelige diesel.
 
Brugen af biodiesel er en del af EU-projektet ARCHIMEDES, og meromkostningerne finansieres af EU og Aalborg Kommune i fællesskab.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder