Argentinske trin med lokale dansere på Hovedbiblioteket

7 juni, 2012 | 05:45
Arkiv

 

Aalborg Tango, ’”El Abrazo”, fejrer 10 års jubilæum med masser af tango rundt om i byen.
Hovedbiblioteket er med til at fejre tangoen med dans, fortælling og musik.
 
Du møder dansende par blandt bøgerne, mens musikken strømmer ud i rummet.
 
Tangofornemmelsen
En af Danmarks dygtigste tangoinstruktører, Brian Falk, fortæller historien om tangoen og dens vej til Danmark.
Og bliver du bidt af tangofornemmelsen, hjælper vi dig med at finde romaner, hvor tangoen spiller en stor rolle.
Dem fortæller bibliotekar Ove Hesselbjerg om. Sidst men ikke mindst vil Ole Mikael Sørensen fra Abrazo spille sine yndlingstangoer på flyglet.
 
Der er en intens oplevelse til dig, hvis du kommer ind på Hovedbiblioteket mandag d. 11. juni kl. 17 – 18.
 
Entréen er fri.
 
 
Mere tango?
 
Vil du have endnu mere tango, har El Abrazo sammensat et stor jubilæumsprogram med bl.a.:
Streettango i gågaden – tangofilm i Biffen – en aften om den danske udvandring til Argentina – åben og gratis tangomatiné med tangorokesteret Qrquesta Tipica Andariega i Turbinehallen på Nordkraft – lørdagsfest hvor programmet byder på workshop og danseshow med et af Danmarks absolut bedste tangopar Mette Munk & Martin Nymann – samt festmiddag og koncert med Buenos Aires orkesteret.
 
Læs mere på
 
Dato: mandag 11. juni 2012 17:00
Sted: Hovedbiblioteket

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder