Skal Aalborg Teater ligge på Budolfi Plads?

6 juni, 2012 | 05:59

Hele foråret har 6. semester-studerende på Arkitektur & Design-uddannelsen jævnligt været forbi Aalborg Teater. Grunden til det er et samarbejde mellem teatret og universitetet, hvor de studerende har fået til opgave at give et bud på fremtidens Aalborg Teater – også kaldet DET NY AALBORG TEATER.
 
Projektet udspringer af en idé som teaterchef Morten Kirkskov fik, da han blev ansat som teaterchef for det ældste kulturhus i Region Nordjylland. Via Det Obelske Familiefond og forskellige åbne og kreative mennesker tilknyttet Arkitektur og Design kom der gang i sagerne.
 
De studerende har nu afleveret opgaverne, og eksamenerne foregår i første uge af juni. Fra d. 4 oktober og 2 uger frem bliver projekterne og modellerne udstillet på Utzon Center ved Aalborg havnefront.
 
Teaterchef Morten Kirkskov siger om projektet:
”Jeg glæder mig meget over samarbejdet med Arkitektur og Design, og allerede nu er der visionære bud på hvordan DET NY AALBORG TEATER kunne se ud. Aalborg fortjener et produktionsmæssigt og arkitektonisk interessant og moderne teater. Teaterkvarteret, som området omkring Budolfi Plads nu kaldes – også i kommunalt regi – trænger til et gevaldigt løft efter at der i mange år og stadig er dejligt fokus på Havnefronten. Et nyt Aalborg Teater kunne være kernen i den udvikling.”
 
“Det er naturligvis et langsigtet og visionært projekt vi her har taget det første spadestik til, og et af formålene med udstillingen er selvfølgelig også at få gjort befolkningen, store og mindre fonde og offentlige myndigheder opmærksom på behovet for og lysten til DET NY AALBORG TEATER.”

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder