Nye eftertragtede siddepladser til Leonard Cohen i salg

31 maj, 2012 | 05:55
Presse

 

Da Leonard Cohen koncerten i Mølleparken i Aalborg den 26. august blev sat i salg i april, blev de knap 2000 siddepladser på to tribuner solgt på kun fire timer, og efterspørgslen har været stor siden da.
 
Efter forhandling på med Leonard Cohens management og med myndighederne, har Aalborg Kongres & Kultur Center samt Skråens Musikkens Venner nu fået mulighed for at sætte endnu en tribune for enden af koncertområdet og med front op mod scenen. De cirka 600 billetter blev sat i salg onsdag formiddag til en pris af 970 kroner.
 
– Vi blev overraskede over, at så mange ville sidde ned til Leonard Cohen koncerten i Aalborg, for tidligere har han gennemført koncerter i Danmark som rene ståkoncerter, og billetterne er trods alt lidt over 300 kr. dyrere for en siddeplads. Men vi har så siden arbejdet på flere siddepladser, hvilket vi glædeligt nu har fået lov til, siger Ernst Trillingsgaard, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Til Cohens første koncert i Aalborg er der udover de cirka 600 nye siddepladser stadig små 1800 ståpladser i salg ud af i alt 9000 billetter.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder