AaB aflægger periodemeddelelse for første kvartal

30 maj, 2012 | 07:29
Arkiv

 
I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger AaB periodemeddelelse for 1. januar – 31. marts 2012.
 
Ny AaB-direktion anlægger konservativ stil.
I perioden er der gennemført aftrædelsesaftaler med fodboldspillerne Chris Rolfe og Louay Chanko, ligesom AaB Ishockey og AaB College er under fortsat afvikling.
Den samlede omsætningsudvikling er på samme niveau som for samme periode i 2011.
 
Det fremadrettede perspektiv for AaB tegner pr. 1. juli 2012 en ny, slankere og fokuseret fodboldvirksomhed inkluderende et optimeret talentudviklingsprogram og en tilpasset administrativ organisation.
 
AaB-direktør Lynge Jakobsen udtaler:
– Vi har fået justeret virksomheden og har en god fornemmelse af, at de seneste års store underskud i AaB ikke bliver et tema hverken i 2012 eller fremover.
 
– Det er klart, at vi stadig har store udfordringer foran os, og vi er meget påpasselige både af hensyn til virksomheden og i forhold til at få genskabt troværdigheden til AaB, konstaterer Lynge Jakobsen.
 
Regnskabsåret er forbundet med usikkerhed. De væsentligste påvirkninger vedrører AaB Fodbolds præstationer, der i særlig grad får direkte indvirkning på TV-penge, sponsorindtægter, entreindtægter og transfer.
 
– Den nye direktion har anlagt en mere konservativ vurdering af vores indtægter, hvorfor vi nedjusterer forventningerne for regnskabsåret 2012 fra et nul-resultat til et mindre negativt resultat, siger Lynge Jakobsen.
 
Forudsætningerne herfor er, at der i andet halvår opnås en placering på samme niveau som i sæsonen 2011/2012, og at der realiseres transferindtægter i niveauet fem mio. kr.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder