Sommer i Limbo eller på Costa del Nordkraft?

30 maj, 2012 | 11:07

Efter en utrolig lækker pinse med sol og sommer, ser det ud til at vi i den her uge igen må i Biffen for at drømme os væk til sol og varme. Torsdag den 31. maj er der premiere på Limbo fra 70’ernes Caribien. Der er sol og varme fra det franske sommerland i Små hvide løgne og både badegæster og bådflygtninge på den sicilianske fiskeø i Terraferma.
Onsdag den 6. juni åbner Biffenofficielt sommeren med en ny DOXBIO-film, Free The Mind. Dagen efter, altså torsdag den 7. juni, barsles der med danmarkspremiere på den libanesiske dramakomedie Hvad gør vi nu?, hvor østeuropæiske dansere bliver hyret til at dulme de ophedede religiøse spændinger i en libanesisk landsby.
Hele sommeren er fyldt med spændende nye premierefilm, som du kan læse mere om her. Og som noget helt nyt så står Biffen sammen med en række andre aktørere i Nordkraft for at levere sommergaranti i år, når vi omdanner Kedelhallen til Costa del Nordkraft fyldt med gratis aktiviteter fra 14. juli til 9. august.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder