Elefantfest i Zoo fra den 29. maj til 3. juni 26 maj, 2012 | 05:00 Af Chefredaktør - Vagthavende Fra den 29. maj til den 3. juni er der ugen igennem elefantfest i Zoo. Anledningen er, at den thailandske hanelefant, Chieng Mai, har været i Zoo i 50 år. Ugen byder på masser af aktiviteter og på chancen for at vinde flybilletter til Thailand I 1962 ankom Zoos store hanelefant, Chieng Mai, til Zoo som en gave fra Thailand til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Det fejres med masser af aktiviteter i Zoo og en stor fotokonkurrence, hvor hovedpræmien er to flybilletter til Bangkok. For at deltage i konkurrencen skal man i løbet af elefantugen tage et billede i Zoo med temaet ”elefanttanker”. Billedet uploades på zoo.dk senest den 4. juni, og vinderne offentliggøres den 19. juni. Præmierne er: 1. præmie: 2 flybilletter til Bangkok med Thai Airways 2. præmie: Vær dyrepasser for en dag 3. præmie: Rundvisning for 20 personer i Elefanthuset 4-10. præmie: Årskort til Zoo Fra mandag til fredag kl. 10.45 og kl. 13.30 fortæller en Zoomedarbejder om Chieng Mai i det store udendørsanlæg i det nye elefanthus. Den 31. maj, som er selve jubilæumsdagen, serverer Zoo kl. 10 en kæmpestor lagkage med elefantdekoration til de første 200 gæster. Det foregår indenfor i det nye elefanthus. Hver dag hele ugen er der sjove aktiviteter i Zoolab kl. 11 – 14.30. Her kan man opleve elefanternes ”jordrystende” sprog, lave sit eget papir af elefantlort og teste sin elefantviden i elefantquizzen. Del | Af Chefredaktør - Vagthavende Tilbage