Bliv klar til Børnekarneval den 19. maj

15 maj, 2012 | 07:00
Foto: Billedakiv

Årets Børnekarneval i Aalborg finder sted lørdag 19. maj – en uge før det store karneval. Børnekarneval er en farverig dag med børnenes helt egen parade og karnevalsfest, og 5.000 udklædte børn og deres forældre plejer at deltage i festlighederne.
 
Børn og forældre, der planlægger at deltage i paraden med barnevogne, har mulighed for at møde op i ”Pynt-din-barnevogn-værkstedet” i Friis Aalborg Citycenter fredag 18. maj kl. 15-18. I værkstedet, der indrettes ved kunstvæggen på Plan 0, kan man få hjælp til at udsmykke barnevogne af dygtige folk fra Børnekarnevallet. Der er lagt op til tre hyggelige timer, hvor man selv kan sætte sit unikke præg på udsmykningen, og der kan hentes inspiration i en lille udstilling med barnevogne og kostumer. Materialer og deltagelse i værkstedet er gratis, men barnevognen skal man selv have med.
 
Opvarmningen til årets Børnekarneval begynder på Gabels Torv foran Friis lørdag 19. maj kl. 10. Her findes kandidaterne til en konkurrence for de flottest udsmykkede barnevogne med udklædte chauffører. Kl. 10-11 er der gratis ansigtsmaling og hatteværksted for børn, der mangler det sidste pift til udklædningen, og de fremmødte kan også bl.a. opleve den lokale karnevalsgruppe Poco Loco optræde, inden paraden begynder kl. 11.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder