Koncerter på Aalborg Havnefront

10 maj, 2012 | 05:15

Poul Krebs & The Combardos, Hush, Mads Langer og Nabiha giver koncert på Aalborg Havnefront under Aalborg Regatta fra den 15.-17. juni 2012.
Honnørkajen og havnebadet bliver omdannet til koncertpladser, når Aalborg Regatta for første gang afholdes på havnefronten i Aalborg fra den 15.-17. juni. I løbet af tre dage kan de besøgende opleve masser af musikalsk underholdning, gøgl, vandaktiviteter, et legeland for børn og kulinariske oplevelser. Aalborg Regatta er glade for at kunne præsentere den 27-årige singer-songwriter Mads Langer og det unge stjerneskud Nabiha, der lige nu radiohitter med det elektro-poppede ”Trouble.” De to unge musikere går på scenen ”Fuld-riggeren” fredag den 15. juni fra kl. 19-22.30. Scenen bliver placeret på Honnør-kajen, og der vil være opvarmning med lokale musikere fra kl. 17. Lørdag aften kan de besøgende nyde, synge med på eller danse rundt til pop-duoen Hush– bandet består af sangeren Dorthe Gerlach og guitaristen Michael Hartmann. Efterfølgende går Poul Krebs & The Combardos på scenen– en ny holdopstilling som flere anmeldere er begejstret for. De har bl.a. kaldt The Com-bardos et af de bedste bands, som Poul Krebs har optrådt med. De to koncerter spilles fra kl. 19-22.30, men allerede fra kl. 13 går lokale musikere på scenen, så der bliver varmet op til et brag af en lørdag aften. Koncerter fra havnebadet
Under Aalborg Regatta bliver trappen ved Havnebadet omdannet til koncertom-råde, hvor du kan nyde lokale musiknavne på scenen ”Jollen” – hvem de bliver offentliggøres medio maj.
Alle koncerter under Aalborg Regatta er gratis.
Aalborg Regatta er blevet til på initiativ af Aalborg Waterfront. En forening der blandt andet består af Aalborg Havn, Utzon Center, LOA og som støttes af en række erhvervssponsorerer herunder Jyske Bank. Aalborg Events er ansvarlig arrangør.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder