EN KONGELIG AFFÆRE runder 400.000 solgte billetter

27 april, 2012 | 05:30

Selvom de historiske begivenheder om Johann Struensee, Caroline Mathilde og Christian VII ligger over 200 år tilbage i tiden, er det på ingen måde noget, der har svækket publikumsinteressen omkring Nikolaj Arcels romantiske storfilm EN KONGELIG AFFÆRE. Tværtimod. Filmen er fortsat det største trækplaster i de danske biografer lige nu og har ligget nr. 1 på biograflisten siden den fik premiere 29. marts – nu fire uger i træk!
I går rundede filmen et skarpt hjørne, da den passerede 400.000 solgte billetter(præcist antal inkl. i går: 404.231 solgte billetter), og Nordisk Film Biografdistributions publikumsanalyser melder om en meget bredt funderet publikumsinteresse. Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution udtaler:
– Vi ved, at EN KONGELIG AFFÆRE har ramt meget bredt i befolkningen og bliver set af lige så mange unge mellem 15 – 30 år, som af den mere voksne målgruppe. Samtidig viser vore målinger også, at publikum er begejstrede for filmen og har givet den good word of mouth, hvilket jo også fremgår at det store antal billetter filmen foreløbig har solgt.
 

Del |

Relaterede nyheder

Mest læste nyheder

Seneste nyheder