”Cirkus Friis” præsenterer MODEMANEGEN

23 april, 2012 | 05:30


Der er dømt sturr sturr fashionnummer, når 30 tøjbutikker i Friis Aalborg Citycenter torsdag 3. maj præsenterer den nyeste og mest trendy forårsmode ved et stort modeshow.
 
Showet finder sted fra kl. 18, hvor butikkerne i den runde manege præsenterer både dame-, herre- og børnemode. Showet gøres endnu mere festligt med god gøgl, og musikken styres af den lokale hitmager Darwich.
Det er gratis at kigge med, og der er ståpladser til alle. Friis opsætter storskærme, så de bageste også kan følge med og lade sig inspirere af alle de flotte nyheder i butikkerne.
De medvirkende butikker holder åbent til kl. 20, så der er rig mulighed for at se den trendy forårsmode på tæt hold efter showet.
 
MODEMANEGEN er ikke den eneste festlige kulisse, Friis lige midt i Aalborg byder på i det skønne forår, der netop nu folder sig ud. Også byens mange konfirmander forkæles, når alle konfirmander med VIP-armbånd fra Aalborg City inviteres på gratis morgenmad i forbindelse med blå mandag både 30. april og 7. maj kl. 10-11.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder