Universitetskorridoren 1 etape – første spadestik

20 april, 2012 | 09:31

Første spadestik på Universitetskorridorens 1. etape tages tirsdag den 24. april kl. 16.00
 
Aalborg Kommune har fået statslig støtte på 30 mio. kr. til realisering af Universitetskorridorens 1. etape fra og med krydset Th. Sauers Vej / Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet. Et projekt med en samlet anlægsøkonomi på 60 mio. kr.
 
Anlægsprojektet er et fælles projekt mellem forvaltningerne Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Teknik- og Miljøforvaltningen.
 
Universitetskorridoren er 1.etape af den vigtige kollektive trafikkorridor i Aalborg mellem Aalborg Midtby og Universitetet. En analyse af bussernes fremkommelighed viser, at særligt på strækningen Sohngårdsholmsvej til Universitetet forekommer der store forsinkelser for bustrafikken pga. af den tætte biltrafik.
 
En busvej for den kollektive trafik vil være en væsentlig forbedring af fremkommeligheden for busserne og dermed en konkurrenceparameter overfor privatbilismen. Endelig vil busvejen spille en markant rolle i afviklingen af trafikken til det kommende Universitetssygehus i Aalborg Øst.
 
Projektet opstartes nu med færdiggørelse ca. 1. december 2012.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder