Aalborgs sjæl – Åh Aalborg hvad sker der?

18 april, 2012 | 07:46

 
Henning G, Inge Eriksen og Gorm Henrik Rasmussen i debat om Aalborgs fra fabriksby til vidensby.
Aalborg fra fabriksby til vidensby lørdag kl. 11.00-12.00 på Scenen i Kedelhallen på Nordkraft.
Et af temaerne på Ordkraft i Nordkraft er spørgsmålet om hvor Aalborgs sjæl er henne i transformationen fra arbejder- og industriby til videns- og kulturby? 3 markante aalborgprofiler dækker op til en kærlig, kritisk og kras debat om Aalborg – deres drømmes eventyrby.
Aalborgs borgmester Henning G Jensen debatterer Aalborgs forandring fra fabriksby til vidensby Inge Eriksen debatterer Aalborgs forandring fra fabriksby til vidensby Gorm Henrik Rasmussen debatterer Aalborgs forandring fra fabriksby til vidensby
 
 
Borgmester Henning G. Jensen har været med til at skabe byens forandring fra industriby til kultur – og vidensby. På ORDKRA FT mødes han med forfatterne Inge Eriksen og Gorm Henrik Rasmussen. Journalist Jørgen Pyndt leder dem gennem en samtale om byens og egnens udvikling.
 
 
Inge Eriksen er født i Skørping og fik sit gennembrud med debutromanen ”Victoria og verdensrevolutionen” fra 1976, og har siden udgivet mere end 30 romaner og essaysamlinger.
Kendetegnende for hende er at flere af bøgerne har en indholdsmæssig tilknytning til Aalborg – senest i 2005 med bogen ”En kvinde med hat”, som foregår i byen. (link ned i basen til En kvinde med hat).
 
Forfatter Gorm Henrik Rasmussen er født og opvokset i Aalborg. Med udgangspunkt i sin fødeby har han skrevet en række bøger som det umiddelbart er svært at placere i gængse litterære kategorier. I bøgerne ”Batmans have”, ”Hvo intet vover”, ”Professor Stærkstrøm” og ”Originalernes by” blandes myter, skrøner, erindringer, folkelige overleveringer og selvbiografisk stof til fortællinger om en by og dens skæve eksistenser.
 
ORDKRAFT byder på erindringsværkstedernes fortællinger om arbejderbyen og forfattere, historikere og en borgmester tolker kulturforandringerne.
 
 
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder