AAU-studerende blev dansk mester i boksning

10 april, 2012 | 10:48


– Den 23-årige Hum-studerende Jesper Christensen brugte påsken til at vinde titlen i mellemvægt ved mesterskaberne, der meget passende blev afholdt i Aalborg Kongres & Kultur Center.
 
Det er ikke lige en hårdtslående bokser med 67 kampe bag sig, man forestiller sig, når man trykker den smilende og elegante Jesper Christensen på næven. Til daglig står den på international virksomhedskommunikation og engelsk, og til sommer skulle bachelor-titlen være i hus.
 
– Der bliver nok lidt virak i dag, når jeg møder på studiet. Mine medstuderende bakker mig flot op, selvom de nu ikke helt kan se lyset i den her sportsgren. Det er også sådan, at jeg desværre må sige nej til fester og lign., men når jeg som i dag når helt tops er det glemt, siger Jesper Christen, mens han får sved og lidt blod tørret af skuldrene.
Blodet var nu ikke fordi Jesper Christensen blev ramt særligt hårdt af sin modstander i finalen Adam Besanof, Skive, men kom derimod fra netop Skive-bokseren, der ret tidligt i kampen måtte indkassere en blodtud, da Jesper svingende venstrehånden.
 
– Jeg så derimod dobbelt ret tidligt i 2. omgang fordi han ramte mig mellem øjnene. Derfor blev min sejr også lidt kneben, fortalte Jesper Christensen, som ikke umiddelbart har en professionel bokskarriere som mål. I stedet er det Aalborg Universitet, der har det primære fokus. Når bacheloruddannelsen er i hus til sommer, vil Jesper læse kandidat på en af AAU’s IT-ingeniørretninger
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder