Masser at grine af på dette års Nibe Festival

28 marts, 2012 | 06:00

Fredag offentliggør Nibe Festival det endelige program. Et program som udover store danske navne som L.O.C., Rasmus Seebach og D-A-D bl.a. også byder på internationale sværvægtere som Gavin DeGraw, Mika, Ministry og norske Kaizers Orchestra. I alt præsenteres over 100 koncerter på 5 scener i dagene 4. – 7. juli.
Nu har Nibe den store glæde at præsentere comedy afdelingen under sommerens festival.
 
Apropos comedy, så kan vi i øvrigt med et stort smil på læben også meddele, at første billettype nu er udsolgt, meddeler Peter Møller
 
 
Roben & Knud helliger sig vores festival i år. Kultbandet, som så mange gange har spillet Nibe, giver flere koncerter under årets festival.
Onsdag eftermiddag spiller de en af deres få berømte – eller berygtede – ”Lortekoncerter”. Senere nemlig natten til fredag spiller de ”Guldkoncert” i Reservatet, og så har Roben & Knud i øvrigt meddelt os, at vi nok kommer til at se lidt mere til dem i løbet af festivaldagene.
 
Selvfølgelig er The Powls igen klar til Nibe. The Powls, som truer os alle med et helt nyt rockshow, er jo stærkt vanedannende for den ægte Nibe Festival gæst.
 
Christian Fuhlendorff, bl.a. kendt fra TV2 Zulu, hvor han spiller hovedpersonen i serien ”Kristian”. Han regnes for en af landets helt store komikere.
Det univers, som Christian Fuhlendorff arbejder i, er fantasifuldt, skævt, fyldt med masser af afstikkere, improvisationer og skarpe pointer. Kort sagt direkte latterkrampeindbydende.
 
Karsten Green – gæstede også Nibe i 2010, hvor han skabte så meget latter, stemning og glæde, at vi altså nu har kaldt Green tilbage til Nibe.
Udover Greens shows, som altid er leveret timet og med masser af charme, så har han også nydt stor succes via masser af TV optræden – bl.a. som vært sammen med Jøden i ”UPS! Det er live”.
 
Et af de nyere helt store navne er helt sikkert Heino Hansen. Den populære Voice vært er ganske enkelt fantastisk og leverer komik med en dejlig nærmest underspillet humor og masser af selvironi.
I 2010 fik Heino en 2. plads ved DM i Stand-Up Comedy, og så tog karrieren for alvor fart. Vi lader Heinos mor afslutte med ordene ”Han er meget sjov, men jeg kan bedre li´ Dan Andersen”.
 
Udover at Geo hvert år styrer slaget som konferencier i Reservatet, og hvor vilde Geos vej så end fører ham hen, så er der også tradition for, at Geo kickstarter Rocktown på festivalens første dag. Vi fører selvfølgelig denne tradition videre.
 
9000 Comedy leverer også i år skarp comedy i Cafe Ondt i Bolden torsdag, fredag og lørdag. Endvidere har vi koblet 9000 Comedy på vores comedy seancer i Rocktown samtlige festivaldage.
 
 
Med et program, som er stærkere end nogensinde, og et billetsalg, som mere eller mindre følger trop ift. sidste års forrygende rekordsalg, så er der meget andet end blot comedy at smile og grine af.
3-dagsbilletterne er nu udsolgt, og flere andre billettyper går samme vej den kommende tid. Med andre ord er det stadig muligt, at købe dags- og partoutbilletter, udtaler Peter Møller
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder