Aalborg Sygehus får flere intensive pladser

27 marts, 2012 | 07:15

 

En større ombygning i intensivområdet er nu afsluttet, og Aalborg Sygehus har øget antallet af intensive pladser fra 23 til 28.

 
Patienterne på intensiv afdeling behøver en tæt overvågning og intensiv behandling. Det har været vigtigt at få moderniseret og udvidet rammerne, da intensivområdet består af højteknologiske afdelinger med meget udstyr, som bruges i behandlingen af patienterne.
 
– Det er nogle af vores dårligste patienter, som ligger på de intensive afdelinger. Det er derfor vigtigt, at vi har dét, der skal til for at yde den bedste behandling. Det vil især sige, nogle moderne og tidssvarende rammer, det rigtige udstyr og et veluddannet personale, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.
 
Akutområdet nu og i fremtiden
Det har været nødvendigt at ombygge i intensivområdet, også selvom regionen snart skal til at bygge det nye universitetshospital. Rammerne på afdelingerne var fra 1970´erne, de var utidssvarende og for snævre til nutidens behandlinger på en intensiv afdeling. Det er der nu rådet bod på med de seneste ombygninger.
 
Fremover kommer der til at ske mere på akutområdet på Aalborg Sygehus. I øjeblikket er planlægningen af en fælles akutmodtagelse i gang. Her skal akutte og tilskadekomne patienter behandles og opholde sig i en kortere periode, før de enten kan udskrives eller flyttes til en af sygehusets andre afdelinger.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder