Studerende lærer at drive virksomhed med god samvittighed

26 marts, 2012 | 11:13

Gode gerninger og god forretning kan godt kombineres. Det er budskabet til 350 studerende fra alle dele af Aalborg Universitet, som i denne uge har valgt at melde sig til intensiv iværksætterworkshop med social innovation som tema.
 
– Vi vil gerne have de studerende til at tænke over, hvordan de kan fremme sociale og miljømæssige mål for en god sag og samtidig tjene penge på det. Sociale entreprenører associeres ofte med non-profit organisationer, men det er langt fra ensbetydende med, at man ikke kan opnå et overskud med sin socialøkonomiske virksomhed, siger projektleder Nanna Tribler fra ”Workshop for Innovation and Entrepreneurship” (Wofie).
En undersøgelse fra erhvervsorganisationen DI har for nylig kritiseret de færdiguddannede kandidater fra danske universiteter for at være for dårligt rustede til at dække private virksomheders behov. Nanna Tribler ser workshoppen som et eksempel på, at nogle universiteter faktisk gør sig stor umage med at forsyne de studerende med evner, som erhvervslivet efterspørger:
– Wofie handler om, at de studerende skal arbejde tværfagligt og innovativt, overholde deadlines og bruge deres teoretiske viden i praksis. Hertil får de konkrete innovations- og entreprenørskabsværktøjer med sig, som de kan bruge direkte i deres kommende virke, forklarer hun.
Workshoppen holdes fra den 27. til den 30. marts på Nordkraft i Aalborg samt på AAU Esbjerg og AAU Cph

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder