Ishockey i Aalborg i nyt regi

19 marts, 2012 | 07:49


Også fra den kommende sæson spilles der ishockey på højeste niveau i Aalborg.
 
AaB er nået til enighed med en kreds af erhvervsfolk, som har etableret selskabet Aalborg Ishockey, der fra 1. juni 2012 overtager driften af det nuværende ishockey-setup.
 
Dette betyder samtidig, at alle de forpligtelser som AaB har over for spillere og trænere overdrages til det nye set-up.
 
AaB’s administrerende direktør Poul Sørensen udtaler:
– Ligesom vi fik bragt håndbolden i Aalborg positivt videre, så har det været vores førsteprioritet at finde en tilsvarende løsning for vores ishockey-aktivitet.
 
– Det er meget glædeligt, at ishockeyen i Aalborg med sine fantastiske rammer i Gigantium kan fortsætte i nyt regi, og vi ønsker det bedste for den nye konstellation, siger Poul Sørensen.
 
Det nye selskab vil torsdag den 22. marts i forbindelse med den fjerde DM-semifinale mod Odense orientere presse og VIP-gæster om fremtiden.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder