Thisted Kirkes Drenge-Mandskor og Nordjyske strygere i Budolfi Kirke

15 marts, 2012 | 14:28

 

Søndag den 18. marts kl. 19.30:
MAGNIFICAT-KONCERT med værker af Vivaldi, Howells, Britten, Holst og Pärt.
Entré: 100 kr. (billetter ved indgangen fra kl. 19.00).
Børn og unge under uddannelse: Gratis.
Umiddelbart forud for Mariæ Bebudelsesdag kan man i domkirken opleve en koncert indrammet af storslåede Magnificat-værker (Marias Lovsang): Dels engelsk katedralmusik af Herbert Howells, dels Antonio Vivaldis ”Magnificat”, et værk i kvalitet fuldt på højde med ”De fire årstider”.
Koret høres endvidere i Benjamin Brittens festivalkantate ”Rejoice in the Lamb”. Nordjyllands Strygere bidrager med Gustav Holsts ”St. Paul’s Suite”, og sammen opfører kor og orkester satser fra Arvo Pärts ”Berliner Messe”. Versionen for kor og strygeorkester udgav komponisten i 2005.
Nordjyske Strygere blev dannet i 2001 og har ved talrige lejligheder manifesteret sig som et fortræffeligt strygeorkester. I ensemblet indgår musikere fra Aalborg Symfoniorkester, musikskolelærere, elever fra musikskoler og konservatorium samt udvalgte amatørmusikere. Kunstnerisk leder og koncertmester er Taras Danylyuk.
Thisted Kirkes Drenge-Mandskor hører til den absolutte elite blandt danske drenge-mandskor. Ikke mindst Aalborgs koncertpublikum har kunnet profitere af dette – via korets mangeårige, succesfulde samarbejde med Aalborg Symfoniorkester. Koncerten dirigeres af korets daglige leder, Preben Nørgaard Christensen, og ved orglet sidder Svend Ole Kombak.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder