Forårsmessen på rekordkurs

15 marts, 2012 | 10:26


Aalborg Kongres & Kultur Center kan fredag 23. marts åbne dørene til en af de største forårsmesser nogensinde med omkring 240 udstillere
 
Forbrugermessen forår 2012 der i weekenden 23.-25. marts fylder Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), rummer i år det højeste antal udstillere.
 
– Det er min overbevisning, at vi i år får det højeste antal udstillere nogensinde, fordi udstillerne tror på bedre tider, og de forventer med deltagelse på forårsmessen at kunne kickstarte forårets salg eller få en kontakt til potentielle kunder.
Og de udstillere, som ikke står med en konkret vare, venter afgjort at kunne skaffe sig mange nye kontakter og interessenter, siger Ernst Trillingsgaard, direktør i fra Aalborg Kongres & Kultur Center.
 
Livsstil og inspiration i 9 store afdelinger
Forårsmessens temaer hænger først og fremmest sammen med det, der står de fleste af os nærmest: boligen, fritiden inklusive rejser og
oplevelser samt haven. Men mode, stil og velvære hører jo også med i hverdagen, og endelig er køkkenet, maden og gæsterne også noget,
der fylder hos moderne mennesker. De omkring 240 udstillere præsenterer produkter, tjenesteydelser og services, som omfatter det hele.
Det sker i 9 store afdelinger.
 
– Ét er at åbne en STOR messe, et andet er, at udstillerskaren skal udvise en stor alsidighed, så et besøg bliver interessant og vedkommende.
I den henseende byder årets messe på meget høj kvalitet. Alsidigheden er enorm. Et tema er dog lidt dominerende: Energibesparelser!
Usædvanligt mange udstillere, har bud på, hvordan vi kan spare på energien, når det gælder boligen meddeler Ernst Trillingsgaard.
 
Rekordstort sceneprogram inklusive ledertræning til hest
En forbrugermesse er at sammenligne med tidligere tiders festlige markeder, hvor der fra boderne blev falbudt alt mellem himmel og jord,
budt på underholdning og mad og drikke. Forbrugermessen forår 2012 har alle tre ingredienser.
 
I alt omfatter sceneprogrammet langt over 100 indslag af alle arter. Fredag kan man f.eks. lytte til et foredrag med Jason Watt eller hvad med
vinderen af TV2s Voice 2012, Kim Wagner, der fredag præsenteres af ANR/Stofa. Helt nyt er et indslag, der handler om utraditionel ledertræning,
det sker på hesteryg i Kildeparken under ledelse af Lasse Grønberg Jensen, Krogbækgaard Kursus- & Feriecenter.
 
8 modeshow ved Highline Fashion hører også med, TV-handymanden Kuno Bonne er på rådgiverscenen både fredag og lørdag. Søndag er pop-dag,
idet MGP-vinderne ENERGY er på Store Scene kl. 14 og KANDIS er på scenen i baren i Forhallen kl. 11. Der er det populære band med Johnny Hansen
i spidsen i samtale med TV2Nords Mogens Jørgensen. I havehjørnet i Forhallen kan messegæsterne møde TV2Nords Henrik Arildskov med hans
flittige havelærling, Per Jensen fra TV2Nord.
 
Igen spændende New Bizz Zone
Nordjysk Iværksætter Netværk har igen været tovholder for New Bizz Zone i Europahallen.
Zonen er et resultat af et samarbejde mellem iværksætternetværket NIN, VIP – Vækstiværksætterprogram, Aalborg Corporation, De Nordjyske
Erhvervskontorer og Væksthus Nordjylland. I afdelingen præsenterer nordjyske iværksættervirksomheder, der har den moderne forbruger som
målgruppe, deres produkter og services. Dertil står en lang række iværksætterrådgivere til rådighed for de, der går med selvstændig virksomhed
i tankerne. Både New Bizz og forårsmessen er åbent alle tre messedage fra kl. 10 til 17.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder