Alle beviser i Mia-sagen er fremlagt 20 juni, 2023 | 07:00 - Af Victoria Strøbæk Krimi -Nyhed - Retten har fået fremlagt alle beviser. Det giver et klarere billede af Mias død og hvem den 37-årige er, men det efterlader også mange spørgsmål. Billedetekst: Foto: Billedarkiv Alle beviser er fremlagt for retten nu, og der tegner sig et billede af, hvad der kan være sket den søndag, Mia forsvandt. Retten har nu kun tilbage at få afsluttende bemærkninger fra forsvarer og anklager, før der skal tages stilling til om Mia Skadhauge Stevn blev offer for en forbrydelse, eller om hendes død var et uheld. Her er de ting, der er mest iøjefaldende: Den 37-årige slukkede sin telefon og sin gps i sin bil, da han kørte rundt i Aalborg den nat. Politiet fik dog alligevel fat i gps-data fra bilen. Han kørte rundt flere steder i Aalborg, derefter Nørresundby, og til sidst kørte han til Hammer Bakker. Den 37-årige mente ikke Mia var særlig fuld. Hun havde dog en promille på 1,78, og vidner fra Jomfru Ane Gade beskrev hende som meget fuld. Vidste Mia, hvor hun blev kørt hen? Tiltalte beskrev hende som flirtende og drilsk, men hun havde været upræcis med hvor hun skulle hen. Anklager fremlagde derimod, at det var muligt at Mia var så fuld, at hun ikke kunne sige, hvor hun skulle hen. Hammer Bakker beviser: Der blev fundet to brystplastre inde mellem træerne og et hårelastik. Den 37-årige kunne ikke redegøre for dette. Han forklarede, at de havde haft sex mellem træerne på Mias initiativ. Den 37-årige forklarede, at hun faldt mellem træerne, og taskeremmen blev snøret hårdt omkring hendes hals, fordi den sad fast i noget tæt ved skovbunden. Hans intention var at køre hende på hospitalet og derfor endte hun i bagagerummet, da bilen ikke har bagsæder. På dette tidspunkt var hun, ifølge den 37-årige, stadig i live. Obduktionen af Mia viste en udtalt blodopstemning i hjernen, som er tegn på kvælning, og som ikke kunne forklares på andre måder som f.eks. ved sygdom. Det har dog ikke været muligt at fastslå en dødsårsag med sikkerhed på grund af ligets tilstand. Den 37-årige tilkaldte ikke hjælp på noget tidspunkt, efter at Mia – ifølge tiltalte – havde været ude for et kritisk uheld, ligesom han heller ikke ydede førstehjælp – selv om han havde en guldmedalje fra et førstehjælpskursus. Han forklarede, at han hurtigere kunne køre hende på hospitalet end at ringe 112. Han endte dog med at køre til hjemmet i Flauenskjold, da han ifølge ham selv gik i panik. Den 37-årige forklarede, at han parterede liget grundet den frosne jord. Det blev dokumenteret under sagen, at der havde været 1,8 grader den dag. Retssagen blev også bygget op omkring karaktervidner, der fremlagde en mand med interesse for makabre videoer med henrettelser og voldtægt, kvælningslege og overskridende sex. Helt usædvanligt blev mentalerklæringen læst op i retten, da det blev vurderet, at det havde betydning for vurderingen af skyldspørgsmålet. Mentalerklæringen beskriver den 37-årige som selvoptaget, selvmedlidende og selvovervurderende grænsende til det narcissistiske, uden empati og som nedladende overfor især kvinder. Kilde: Nordjyske. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More