Nye boligregler for mere end 1600 boliger i Aalborg

20 april, 2023 | 06:00
- Af Redaktion
Reglerne skal være med til at modvirke parallelsamfund.
Info:
Foto: Jonny Joka, Pixabay

Boligforeningen Alabu har søgt om tilladelse til at indføre ”fleksibel udlejning” i en række boliger i Grønlandskvarteret, Aalborg Øst og Øgadekvarteret. Det skriver Nordjyske.

Bliver anmodningen godkendt af by- og landskabsudvalget, så vil det betyde, at beboerne i mere end 1600 boliger enten skal have fast arbejde eller være i gang med en SU-uddannelse.

Formålet er at skabe en god social balance i boligerne. Det vil blandt andet berøre Saltumvej, Skallerupvej og Aggersundvej, hvor kommunen allerede ønsker at løfte området.

– Det handler om den afdeling, der hedder Grønneparken. Og det er et led i hele det arbejde, der har været lavet i Aalborg Øst gennem mange år med boligsociale helhedsplaner og så videre, forklarer Klaus Ringgaard, direktør i Alabu Bolig, til Nordjyske.

I Grønlandskvarteret vil de nye regler omfatte 650 boliger på Umanakvej, Peter Freuchensvej, Grønlands Torv og Diskovej. Her er det regeringen, der griber ind for at modvirke parallelsamfund. De forpligter kommunen til, at der skal være en anden beboersammensætning i området i 2030.

Reglerne vil også gælde for 230 boliger på Sønderbro i øgaderne. Klaus Ringgaard regner med, at de øvrige boligorganisationer vil indføre tilsvarende regler i den nærmeste fremtid, da det er en del af en omfattende aftale, man har lavet med Aalborg Kommune.

– Vi har bare været lidt hurtigere ude end flere af de andre i dette tilfælde, forklarer han til Nordjyske.

 

Kilde: Nordjyske

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
TAGS:Aalborg havnefront
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt