Nordjysk repræsentation til vinter-OL i Beijing 19 januar, 2022 | 08:18 - Af Jonas Bjerregaard Sport - Aalborg -Aalborg Pirates -beijing -Frederikshavn -ishockey -Julian Jakobsen -kina -MinByAalborg -Nyt Fra Aalborg -øl -vinter-OL -White Hawks - Når vinter-OL løber af stablen i næste måned i den kinesiske hovedstad, Beijing, bliver det med fornem nordjysk repræsentation på det danske herrelandshold i ishockey. Ikke mindre end 5 spillere fra både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks har fundet vej til det danske landshold, der har deres debut i vinterlegene. Tirsdag aften blev navnene på de i alt 25 spillere, der skal udgøre OL-holdet offentliggjort af landstræner, Heinz Ehlers (som ligeledes også er nordjyde). Disse inkluderede bl.a. Aalborg Pirates’ kaptajn, Julian Jakobsen og Frederikshavn White Hawks’ kaptajn, Jesper Jensen. Begge kaptajner skal, sammen med tre andre nordjyder. bidrage med deres solide erfaringer og rutiner til det danske hold. Blandt de andre nordjyder på listen finder man aalborgensiske back, Oliver Larsen, samt forwardduoen Nicolai Meyer og Nick Olesen fra Frederikshavn, hvilke alle spiller i udenlandske klubber. Det er første gang for de danske herrer ved vinter-OL, hvor de er i pulje med bl.a. Tjekkiet og Schweiz. I samme pulje indgår Rusland, men da de ikke må deltage som nation, er de nødsaget til at stille op under navnet ROC. Gruppevinderen herfra er sikret en kvartfinaleplads. De nordjyske kvinder er også med Det er ikke kun hos herrerne, at nordjyderne er med. Det danske kvindelandshold i ishockey skal ligeledes også have deres første tur til vinterlegene, og blandt spillerne finder man her både backen, Simone Jacquet fra AaB Ishockey og forwarden Josefine Jakobsen, der er aalborgensisk, slevom hun ganske vist spiller i svenske Djurgårdens IF. Josefine Jakobsen, søster til Julian Jakobsen, står i spidsen som kaptajn for kvindelandsholdet. De er i pulje med henholdsvis Kina, Japan, Tjekkiet og Sverige. Skal der her være håb om en kvartfinaleplads, skal holdet sikre sig en af de tre øverste pladser. Sæt kryds i kalenderen – Vinter-OL finder officielt sted fra d. 4. til d. 20 februar. Her fordeler det sig således, at de danske ishockeykvinder skal imod værtsnationen Kina allerede fra første dag d. 4. februar. Efterfølgende skal vores ishockeyherre spille deres første kamp d. 9. februar, hvor de møder Tjekkiet på isen. Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder Se Eventkalender Følg os på facebook Regionale nyhederLoad More Se regionale nyheder Sider i Nordjylland Brønderslev Besøg Hjørring Besøg Jammerbugt Besøg Mariagerfjord Besøg Morsø Besøg Thisted Besøg Vesthimmerland Besøg Læsø Besøg Frederikshavn Besøg Rebild Besøg Bagsiden Load More