Aalborg kan blive ramt for måling innovation

18 april, 2023 | 11:21
Snart starter der en landsdækkende undersøgelse, hvor arbejdspladser vil blive spurgt nærmere ind til deres indsats med innovation. Aalborg kan stå for skud.

Hvor mange sygehuse, børnehaver og plejehjem er innovative?

Det er spørgsmålet, når CO-PI for fjerde gang tager temperaturen på innovation i den offentlige sektor.

CO-PI har indgået en aftale med Danmarks Statistik og Epinion om Innovationsbarometer 4.0. Dataindsamlingen til fjerde runde begynder den 17. april, og de første resultater forventes offentliggjort senere i år.

Giver et unikt indblik i offentlig innovation

Analyseansvarlig i CO-PI Marie Munch-Andersen kalder det “historisk”, at undersøgelsen nu gennemføres for fjerde gang.

“Innovationsbarometeret har helt fra begyndelsen givet os et unikt indblik i offentlige arbejdspladsers arbejde med innovation, og med den nye runde kan vi for alvor begynde at se, hvordan området har udviklet sig i de otte år siden den første dataindsamling,” siger Marie Munch-Andersen

“CO-PI er sat i verden for at fremme offentlig og offentlig-privat innovation. For at gøre det er vi nødt til at vide, hvad der faktisk foregår ude på de offentlige arbejdspladser. Er innovation overhovedet noget, der sker? Hvordan er man kommet frem til løsningerne? Og hvilken værdi skaber de?” fortsætter hun.

Fokus på offentlig-privat innovation

CO-PI målte for første gang innovationen i den offentlige sektor i 2015.

I 2020 blev graden af innovation på offentlige arbejdspladser også målt. Seneste måling viste, at fire ud af fem offentlige arbejdspladser er innovative.

I den nye udgave vil der blandt andet blive spurgt mere ind til innovative offentlige indkøb samt til innovation skabt i offentlig-privat samspil.

“Vi ved fra den seneste runde, at 26 procent af de offentlige innovationer bliver til i samarbejde med private virksomheder. Inden året er slut ved vi, om det stadig gælder – og som noget helt nyt ved vi også, om samarbejdet har resulteret i et innovativt indkøb. Der er store potentialer i at tænke innovation og indkøb sammen, men der er ikke meget data på området,” siger Marie Munch-Andersen.

Kilde: Center for Offentlig-Privat Innovation via Ritzau

DEKLARATION
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden