Pirates cruisede i semifinalen

18 marts, 2022 | 22:38

Aalborg Pirates gjorde rent bord, da de i kvartfinaleserien vandt overbevisende 4-0 mod et chanceløst Herlev Eagles-mandskab

42 skud og 1 mål. En så lav udnyttelsesprocent burde give alvorlige panderynker hos enhver træner i Metal Ligaen, men det er næppe dybe panderynker, der kommer til at præge den lange bustur hjem til Aalborg. For med 4-0 i kampe satte Pirates en tyk streg under den favoritværdighed vinderne af grundspillet gik ind til serien med.

Sejren var aldrig i fare

Man hører ofte, at det sidste stik er det sværeste, men der var aldrig tvivl om kampens udfald. Og selv om sejren blev så smal som mulig, så kan der ikke pilles ved resultatet. Som i de øvrige opgør var gæsterne klart bedst.  Spilovertaget og chancerne  udmøntede sig i en fortjent scoring efter godt seks minutters spil ved Lasse Bo Knudsen, som blev assisteret af Thomas Spelling og Emilio Romig, i en 1. periode, hvor der på ingen måder var dømt busben til gæsterne.

2. periode blev en mere rodet affære, hvor hjemmeholdet kom bedre med. Dog uden at kunne score det forløsende mål og dermed bringe balance i regnskabet inden 3. og sidste periode.

Herlev satsede alt

I 3. periode løb tiden stille og roligt af klokken og til slut satsede hjemmeholdet hele butikken og tog keeperen ud uden det kastede en scoring af sig i hverken den ene eller anden ende af banen. Og dermed kunne det sidste opgør mellem Herlev Eagles og Aalborg Pirates slutte med det lidt besynderlige resultat i hockey 0-1. Og dermed pladen fuld for Piraterne, der nu er klar til semifinalen.

Pirates sikkert videre. Modstanderen er ukendt

Hvem der får fornøjelsen af at skal møde DM-favoritterne fra Aalborg, er stadig et åbent spørgsmål, da de andre serier fortsat er i gang.

Herning tabte ude til Rungsted. Bulldogs slog SønderjyskE og Esbjerg besejrede det andet nordjyske hold fra Frederikshavn.

Stillingen er som følger i kvartfinaleserierne efter kamp 4.

Aalborg Pirates – Herlev Eagles 4-0

SønderjyskE – Odense Bulldogs 2-2

Herning Blue Fox – Rungsted Serier Capitals 1-3

Frederikshavn White Hawks – Esbjerg Energy 1-3

Næste runde afvikles søndag.

 

 

 

 

DEKLARATION
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden