DM-ugen får ny park med børneaktiviteter

17 juni, 2023 | 14:00
En ny park med et hav af aktiviteter som baseball, curling og bue og pil åbner i DM-ugen.

Når DM-ugen i næste uge skydes i gang, bliver det med en helt ny kom-og-prøv-park for store og små.

Her kan der opleves bue og pil, faldskærmsudspring med VR-briller, discgolf eller baseball i et såkaldt batting-cage.

Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) med støtte fra Spar Nord Fonden, der lancerer parken.

“Kom-og-prøv-parken kommer til at emme af liv fra fredag eftermiddag til søndag aften. Vi glæder os til at være en del af ugen og i selskab med store og små udforske et væld af forskellige idrætsgrene og aktiviteter i parken. Det er helt gratis, og alle kan være med – og for dem, der ikke orker at være fysisk aktive, er der løbende underholdning på scenen og madtilbud i loungeområdet,” siger fondsdirektør Bo Uggerhøj.

Åbningstiderne for den nye park vil være fredag 16-20, lørdag 10-20 og søndag 10-16.

Programmet kan findes i DM-ugens app.

Kilde: TV 2 Nord.

DEKLARATION
Titel:Vildma med glade børn beskåret
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden