Rekordstigning i indvandrere til landet

17 maj, 2023 | 11:00
- Af Redaktion
I dette års første tre måneder er der kommet omkring 22.000 indvandrere til Danmark, og sådan et antal er aldrig set i de tilsvarende måneder før. SMVdanmark vil have enklere regler for at få flere arbejdsduelige indvandrere til landet.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

De kommer fra Tyskland, Polen, USA, Indien og mange andre lande. De er næsten alle i alderen 20-54 år, og langt de fleste kommer for at arbejde. I alt knap 22.000 udlændinge indvandrede til Danmark i januar, februar og marts, og det tal for de måneder er aldrig set  højere i statistikken historie.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Rekorden er glædelig, mener Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark.

”Det er super positivt, at så mange vil hertil. Danske virksomheder tørster efter arbejdskraft, og den tørst er udlændingene med til at slukke. Statens finanser nyder også godt af det, for udlændingene betaler skat og afgifter i Danmark. Og havde vi ikke den indvandring, ville danske arbejdsgivere kappes endnu mere om arbejdskraften, og vi ville derfor risikere endnu højere, men også uholdbare, lønstigninger og inflationspres. Så vi skal være glade for de mennesker, der kommer til landet, og at vi tilsyneladende er så godt et sted at bo og arbejde,” siger han.

En gratis omgang

Han påpeger også, at de nye medarbejdere ikke har kostet de danske skatteydere en krone for alle de offentlige serviceydelser, der ellers som regel følger med danskere, fra de bliver født, til de går ud på arbejdsmarkedet, det vil sige fx pasning i daginstitutioner og skolegang.

”Så de nye medborgere er en ren gevinst set ud fra et økonomisk synspunkt. Og man skal ikke være bange for, at de tager danskernes job, for vi har utroligt mange ledige stillinger, og knap 3 ud af 10 forsøg ender forgæves, når danske virksomheder prøver at rekruttere nye medarbejdere,” siger Thomas Gress.

Han efterlyser, at de danske regler blev gjort mere smidige, så endnu flere udlændinge kan komme til landet og få job.

”Vi får brug for endnu flere arbejdsduelige indvandrere i fremtiden, for danskerne bliver ældre, og der kommer færre unge. Det er en situation hele Europa står i, så der bliver kamp om arbejdskraften. Vi bør derfor udnytte bølgen og ændre kravene, så udlændinge, der kommer fra ikke-EU-lande, har nemmere ved at komme ind. Fx har myndighederne i dag ret til at afvise en udlænding, fordi de mener, han tjener for meget. Det jo tosset. Hvis en arbejdsgiver rent faktisk vurderer, at en ansat er sin høje løn værd, så skal myndighederne da ikke blande sig i det,” siger han.

Kilde: SMVdanmark via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt