Fortsat ledige pladser til Royal Run i Aalborg

16 marts, 2022 | 16:30
Fortsat ledige pladser til Royal Run i Aalborg
Billedetekst: HKH Kronprinsesse Mary

Skal du løbe sammen med Kronprisen 6. juni 2022 i Aalborg? Så husk at få sikret dig et startnummer til årets Royal Run. Igen i år inviterer Aalborgs gader til løb og gang på 2. pinsedag. I år er det Kronprinsen, der stiller til start sammen med de øvrige deltagere. Du kan stadig nå at sikre dig et startnummer til årets store motionsevent i Aalborg.

One mile, 5 eller 10 km.

Igen i år er der mulighed for at tilmelde sig Royal Run med lige den distance, du kan holde til. Om det er one mile (1,6 km.), 5 km. eller 10 km., er op til dig. Det samme gælder, om du vil løbe eller gå. Der er desuden også mulighed for at deltage i kørestol. Har du behov for at have en ledsager med grundet handicap, kan denne deltage gratis.
Der er ledige startnumre på alle distancer. I skrivende stund ser det således ud:

  • One Mile: 1,609 km. walk/run – 2602 ledige startnumre
  • 5 km. walk/run – 4062 ledige startnumre
  • 10 km. – 2047 ledige startnumre

Hvis du tilmelder dig inden d. 18. april 2022, får du tilsendt årets t-shirt og dit startnummer direkte til din adresse fra Boozt.com. Du kan sikre dig din billet lige her.

DEKLARATION
Alt. tekst:Fortsat ledige pladser til Royal Run i Aalborg
Titel:Royal Run '21 Aalborg. Foto Lars Horn
Relaterede nyheder
Følg os på facebook
Regionale nyheder
Sider i Nordjylland
Brønderslev
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Morsø
Thisted
Vesthimmerland
Læsø
Frederikshavn
Rebild
Bagsiden