Oplev blokvognskoncerter til sommer – se programmet her

15 marts, 2023 | 06:00
- Af Redaktion
Kulturtilbud til lokale foreninger, borgerforeninger og samråd er nu større end nogensinde før.
Info:
Aalborg kommune

Nordjyske bragte d. 13. marts nyheden om en række kulturoplevelser der er på vej.
Aalborg Kommune sender nu et katalog ud med kulturtilbud til lokale foreninger i oplandet, som indeholder jazz, folk, country-rock og røverhistorier fra Vendsyssel.
“Kulturen rykker ud” hedder tilbuddet, som er blevet markant udvidet, og det glæder sundheds- og kulturrådmand Jes Lunde (RV).

Tilbuddet var oprindeligt et forsøgsprojekt, men er nu en fast del af Aalborg Kommunes støtte til landdistrikterne, fordi erfaringerne var så gode.
– Vi ved, at kulturelle oplevelser skaber fællesskaber, og vi ved, at de lokale arrangører melder tilbage, at det i det her koncept er nemt og billigt, og derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med landistriktsudvalget har kunnet gøre programmet endnu større, siger han til en pressemeddelelse.

Årets støtte fra landdistriktsudvalget betyder, at der er endnu flere valgmuligheder, såsom Mikael K’s sange om nordjyske personligheder, Daniels Juls hyldest til Aalborg Havn, Esther Millers jazzfortolkninger, Marie Franks velkendte melodier, dansabel folk med Laursen, røverhistorier fra Vendsyssel med Søren Krogh og country-rock med The Consolation.
– Jeg synes, årets program er godt og varierende. Kulturoplevelser er med til at styrke fællesskaberne ude i lokalsamfundene. Kulturbegivenhederne er samlende i sig selv, men det skaber også sammenhold i de grupper af lokale, der går sammen om at arrangere, siger formand for Aalborg Kommunes landdistriktsudvalg Leo Helmer til Nordjyske.

Årets program henvender sig blandt andet til lokale råd, foreninger og medborgerhuse, der ønsker at arrangere kulturelle begivenheder. Som noget nyt tilbydes også muligheden for at booke koncerter med blokvogne og ladvogne, som kan flyttes rundt med minimal besvær.

Årets program
Indendørs:
Mikael K. En ægte nordjysk folkesanger. Tekstuniverset kredser om personfortællinger, livet på landet og skildringer af stille eksistenser.
Esther Miller Band. Bandet spiller jazz standards mm. i egne arrangementer.
Teater Live Art. Børneteater. Har du nogensinde slikket på et 9volts-batteri? Løftet låget på popcornene, når de popper? Aldrig nogensinde? Sammen med børnene undersøger de to skuespillere alt det, de voksne normalt advarer imod.
Musik og Sagn. Med udgangspunkt i gamle sagn fra dit lokale område fortæller museumsinspektør Inger Bladt fra Nordjyske Museer om spøgelser, elverfolk, varulve, åmænd, nisser og andre mystiske væsener.

Udendørs:
Klondyke. Klondyke synger om hverdagsagtige ting og om mennesker på en poetisk og ligefrem måde – her er både sange om stille eksistenser og larmende personager.
The Consolation. The Consolation er et af de fremmeste navne på den danske scene indenfor americana, country- og rootsrock
Laursen. Laursen spiller dansksproget folk, der også trækker inspiration fra pop, country, bluegrass og rock, og musikkens omdrejningspunkt er de farverige tekster om mennesker og samfund
Daniel Jul. Daniel Juls jordbundne sange og fængende melodier har gjort ham til et lovende navn på den danske musikscene.
Søren Krogh. Søren Kroghs sange og historier udspringer af det sted, han kommer fra, og koncerterne bliver derfor en musikalsk rejse i Vendsyssel.
Marie Frank. Marie Frank er klar til at præsentere de nye musikalske fortællinger på modersmålet, men mon ikke også der bliver plads til nogle af de gamle hits, som vi alle kender.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske.dk
Relaterede nyheder
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt