Forestillingerne om det politiske skel i Danmark er måske større end realiteten

Politik er ikke kun en udveksling af uenigheder om det ene budgetforslag efter det andet, men også en måde at systematisere de store spørgsmål i livet og om samfundet.

I ugens løb bragte vi interviews med Aalborgpolitikere, der prøvede at stikke dybere, end man normalt ville gøre i den politiske debat. Frygter man at samfundet går til grunde hvis en henholdsvis højre – eller venstreregering kommer til magten, så kan man berolige sig selv ved at læse med her.

Per Clausen fra Enhedslisten, Daniel Nyboe Andersen fra Radikale Venstre samt Rikke Pedersen fra Nye Borgerlige svarede på nogle af de store politiske spørgsmål, vi til tider glemmer.

Frihed

Et grundlæggende princip for, at vi kan leve med de regler og krav samfundet stiller os er, at vi også har krav på en række friheder. Hvor går grænsen for, hvor indskrænket ens frihed skal være for at kunne være en del af samfundet?

Her kunne det godt tænkes at højre og venstre havde markant forskellige holdninger, men sådan gik det ikke.

Da politikerne blev spurgt om, hvad deres forestilling om frihed var, fandt de alle et mere eller mindre fælles fodslag. Friheden hang sammen med at kunne definere eget liv samt at have lige adgang til de ydelser samfundet havde, der er grundlaget for vores høje livskvalitet.

Per Clausen

Frihed er mange ting. Man skal have fri mulighed for at udfolde sig og for at kunne ytre sig. For mig at se er der lighedstegn mellem lighed og frihed. Individets frihed kan dog ikke hæmme en andens frihed. (…) Friheden skal opnås gennem så få regler som muligt, og begrænsninger skal kun indføres for at leve op til en målsætning, der er til alles bedste.

Daniel Nyboe Andersen

-Friheden består i, at man selv kan definere det gode liv for sig selv uden der er nogen, som skal blande sig i det man laver. Så længe det ikke påvirker andres frihed, så må man sådan set gøre, hvad man vil. Vi har ikke patent på at vide hvad der er sandheden i relation til friheden, men vi har nogle krav og rammer som samfund, der er med til at definere grænserne for den rimelige frihed

Rikke Pedersen

Friheden skal findes mellem egoismen og ansvarlighed. Staten, der danner rammen for de systemer vi beror på, kan ikke blive en hæmsko for at tage valg, der forbedrer livet. Omvendt kan vi ikke havde et samfund med individer, der er rene egoister. Fællesskabet er umådeligt vigtigt. Det er en balancegang, der er svær at definere. 

Borgerens forpligtigelse

Det lyder så upersonligt, men det er det ikke. Hvad skal vi gøre for hinanden for sammen at forbedre vores liv? Hvad er rimeligt at forvente af den enkelte? Er det et krav at man bidrager, eller kan man have lov til at isolere sig i skoven med økse og uldhat?

Forpligtigelsen over for det fælles delte holdningerne en smule. Alle var enige om, at man ikke kunne have samfund uden fællesskabet eller bidraget fra borgeren. På midten var Daniel lidt lempelig i forhold til borgerens ansvar, man kunne godt vælge fællesskabet fra. På fløjene var forpligtigelsen mere markant defineret. Højre og venstre ser på spørgsmålet som et spørgsmål om pligt gennem moralske briller.

Per Clausen

Som borgere må vi forstå, at vi giver hinanden gode livsbetingelser. Det er dybest en moralsk forpligtigelse, vi har over for andre i samfundet. Vores roller kan hurtigt blive upersonlige, men det er de ikke. (…) Man skal huske at være opmærksom på, at opgaven man løser, skaber nytte og værdi for andre end en selv.

Daniel Nyboe Andersen

Man skal tage ansvar når man kan. Det er okay at sige: ”Vi forventer at du er velfungerende borger, får en uddannelse osv.” Så bidrager man jo selvfølgelig også til samfundet. (…) Fællesskabet har selvfølgelig en stor værdi, men vi ser mindre skævt til, at man som individ træffer valg, der vælger fællesskabet fra. Det betyder ikke, at man ikke skal have tilbuddet om at deltage.

Rikke Pedersen

Når man har frihed inden for nogle rammer, der støtter op om at give en gode livsvilkår, så følger der nogle forpligtigelser med. (…) Man kan groft sagt sige, at kan man gøre noget godt for samfundet gennem sine evner – så har man en slags pligt over for fællesskabet til at bidrage. 

Hvad skal vi arbejde os hen mod som samfund?

Her kom en af de store, som næsten aldrig kommer på tale i politik. Vi har en tendens til at tænke kortsigtet, fordi livet udfolder sig fra dag til dag for de fleste, og med god grund. Man skal op om morgenen, spise, æde, arbejde, skylle ud og børste tænder inden man lægger sig i sengen igen om aftenen.

Fremtiden kan virke svær at forholde sig til, når nutiden er så presserende – særligt i en tid med krise på krise.

En af vores politikeres fornemmeste pligter er at styre os sikkert mod horisonten. Men hvor er vi på vej hen som samfund? Det spørgsmål fik de lov til at besvare

Per Clausen

-Vi skal arbejde os hen mod et samfund, hvor vi har størst mulig indflydelse på vores eget liv.

Daniel Nyboe Andersen

-Vi har en gammel parole der hedder – vi vil gerne mindske smerten. Det er jo spørgsmålet om at vi er et fællesskab, hvor vi har nogle muligheder for at udøve det, som vi synes giver værdi. Vi har en forpligtelse for at bibeholde et samfund, hvor man ikke skal kigge sig over skulderen. Det er tilliden til hinanden, institutionerne, samfundet og autoriteterne, der giver tryghed for den enkelte og mellem mennesker

Rikke Pedersen

-Det er svært at svare på, når vi ikke har fundamentet på plads. Det er først derefter vi kan operationalisere løsninger og forbedringer. Hvad er det vi gerne vil give videre til vores børn? Hvilke institutioner skal vi sørge for overlever? Vi må huske på, at det tager kort tid at nedbryde, men lang tid at opbygge.

De var enige om meget, og hvad så?

Måske det ikke kan synes af meget, men i en tid med valg og krise er det vigtigt at huske på, at bag den politiske facade finder man et menneske.

Politiske partier og blokpolitik kan gøre det svært at skabe en nuanceret dialog samt tilgang til andre mennesker, der har holdninger, som er anderledes end en selv.

Måske ved at læse svarene her kan man huske sig selv på, at politik er mere kompliceret end blot højre og venstre.

Tager man udgangspunkt i enighed kan det mange gange være nemmere at komme frem til løsninger eller fælles fodslag, der kun kan gøre det at leve side om side en mere behagelig oplevelse for os alle.